Det hele startede med, at skuespiller Rachel Bilson ville dele et hyggeligt ungdomsbillede af sig selv og skuespilleren Rami Malek i 2019.

Men det faldt ikke i god jord hos Rami Malek, som bad hende om at fjerne det omgående, da han er en meget privat person.

Den episode fortalte hun om i 'Armchair Expert'-podcasten i marts 2021, og hendes historie endte med at gå viralt. Hvilket begyndte at bekymre Rachel Bilson.

I et ny podcastinterview med 'The Ladygang' fortæller hun, at hun gik i panik, da hun opdagede, at hun netop var gået viralt.

Det er dette billede, som skabte røre. Her ses Rami Malek og Rachel Bilson i deres unge dage.
Det er dette billede, som skabte røre. Her ses Rami Malek og Rachel Bilson i deres unge dage.
Vis mere

Rachel Bilson lagde billedet op på Instagram i sin tid for at hylde sin gamle ven Rami Malek og hans Oscar-triumf for rollen i filmen 'Bohemian Rhapsody'.

»Jeg var decideret rædselsslagen, og jeg fik et angstanfald. Det var så slemt, at jeg blev nødt til at tage i terapi den dag. Jeg tænkte bare, at det her skal bare ikke dukke op igen. Jeg havde det så dårligt over det, og Rami Malek kommer bare til at tænke, at jeg vil afsløre mere om ham,« forklarer hun i podcasten.

Sidenhen viser det sig så, at Rami Malek ikke bærer nag for hændelserne. Det fortæller hun om i 'The Ladygang'-podcasten.

Hun forklarer, at hun og Rami Malek netop har talt sammen efterfølgende. Det var ham, som havde kontaktet hende, og alt var godt igen.

Rachel Bilson.
Rachel Bilson. Foto: JEAN-BAPTISTE LACROIX
Vis mere

Rachel Bilson fortæller, at hun bare er lykkelig over, at det hele er godt igen, og at der ikke er noget mellemværende.

Ifølge Rachel Bilson har det vist sig, at det trods alt endte godt, for ud over at snakke sammen om tingene har de holdt kontakten nu, og det gør det hele bedre.

Snart er Rami Malek storaktuel som superskurk i den kommende James Bond-film, hvor han blandt andet skal spille overfor skuespiller Daniel Craig og danske David Dencik.

Filmen, som har fået titlen 'No Time to Die', skulle oprindelig have haft premiere i april 2020, senere hen november og siden da april 2021. Den er nu blevet udskudt til 8. oktober. På grund af covid-19.