Lyt til artiklen

R. Kelly er onsdag idømt 30 års fængsel for menneskehandel og seksuelt misbrug, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den 55-årige R&B-sanger blev sidste år kendt skyldig i menneskehandel, seksuelt misbrug, videoer af seksuelt misbrug af børn og afpresning, men har ventet i over syv måneder på straffen.

Retssagen tog seks uger og sluttede i september sidste år, hvor han blev fundet skyldig i alle punkter.

11 ofre stod vidnede mod ham, ni kvinder og to mænd.

Anklageren krævede en minimumsperiode på 25 år for overfaldene, mens den 55-åriges forsvarsadvokat mente, at en dom på 10 år eller derunder var mere passende. Der blev henviste til, at Kelly selv var offer for seksuelt misbrug som barn, og at hans »hyperseksualitet« som voksen ikke længere udgør en risiko for nogen.

R. Kelly, Robert Kelly, har været genstand for forskellige efterforskninger hos politiet i næsten 20 år, men det var dokumentarserien 'Surviving R. Kelly', der for alvor satte opmærksomhed på anklagerne mod ham.

Retssagen, der foregik i New York, har haft flere forsinkelser på grund af pandemien og ændringer relateret til R. Kellys forsvarshold. Han har siddet varetægtsfængslet i 2,5 år, siden han blev sigtet i 2019.

Han er en af de mest prominente personer, som er blevet fundet skyldige i grove sexovergreb. Han nægter sig skyldig.