Selvom en skilsmisse altid er hård at komme igennem, så er den tidligere barnestjerne Pusle Helmuth glad.

»Jeg har det skønt. Jeg tror, den sidste måned har været den bedste i mange, mange år.«

Sådan fortæller den tidligere barneskuespiller til ugebladet Her o& Nu, som mødte hende på den røde løber ved premieren på filmen 'The Girl in the Spider's Web'.

Det var i september, det kom frem, at den 56-årige Pusle Helmuth og hendes mand - Søren Venderby - skal skilles efter 23 år sammen.

»Det er altid sørgeligt, når man vælger at gå fra hinanden. Man indgår et ægteskab i den overbevisning, at det er for evigt. Det er moderne at sige, at man vokser fra hinanden, men man udvikler sig jo også forskelligt. Vi skilles som bedste venner, og der er ikke andre parter involveret,« fortalte hun i den forbindelse til Her & Nu.

Hun bliver boende i parrets lejlighed i Ordrup nord for København med deres to børn, Victoria og Albert.

55-årige Pusle Helmuth er kendt som en stor barneskuespiller, og hun medvirkede blandt andet i fire film i serien 'Min søsters børn' i 1966, 1967 og 1968 og i 1971.

Hun var kun tre år gammel, da indspilningerne til den første film begyndte.

Hendes farfar er legendariske Osvald Helmuth, og hun er datter af skuespillerne Frits Helmuth og Jeanne Darville.

ARKIVFOTO af Pusle Helmuth som barn sammen med sin mor - skuespillerinden Jeanne Darville.
ARKIVFOTO af Pusle Helmuth som barn sammen med sin mor - skuespillerinden Jeanne Darville. Foto: Allan Moe
Vis mere