Prinsesse Diana ser glad ud, mens hun danser med selveste John Travolta i det hvide hus iført en blå fløjlskjole.

Billederne er blevet ikoniske, og kjolen fra aftenen i 1985 har nu været sat til salg på et auktionshus i London, og det var ikke få penge, man skulle give, hvis man vil have et stykke modehistorie.

Kjolen blev sat til salg af auktionshuset 'Kerry Taylor Auctions', og de vurderede, at den i hvert fald er mere end 3 millioner danske kroner værd, skriver Daily Mail.

Den tårnhøje pris var dog mere end, hvad de interesserede købere har villet betale for kjolen, for det lykkedes ikke for auktionshuset, at få nogle til at købe den dyre designerkjole.

Her står kjolen til udstilling ved 'Kelly Taylor Auctions.'
Her står kjolen til udstilling ved 'Kelly Taylor Auctions.' Foto: HENRY NICHOLLS
Vis mere

Det var ved en statsmiddag afholdt af den amerikanske præsident Ronald Reagan i 1985, at prinsessen bar kjolen for første gang. Kjolen, som er designet af Victor Edelstein, var ifølge auktionshuset et modigt modevalg.

»Royal procedure krævede, at hun klædte sig meget ærbart, men denne kjole er meget lig 'det gamle Hollywood' ret udringet og med stropper ud over skuldrene,« lyder det fra Lucy Bishop, der er ansat på auktionshuset.

Hun fortæller, at det efter hendes mening givetvis er en af de mest ikoniske kjoler, hun har båret.

Prinsesse Diana havde først set den hos designer Victor Edelstein i en bourdeuax farve, men havde spurgt, om hun ikke kunne få den i en midnatsblå i stedet.

Det viste sig at være et godt valg for prinsessen, for hun blev så glad for resultatet, at hun nåede at bruge den blå kjole ved fire større anledninger, inden hun endte med at sælge den kort før sin død i 1997.

Hun valgte nemlig, at den smukke kjole skulle komme andre til gavn, og derfor bortauktionerede hun den - kun to måneder inden, at hun døde i et biluheld i Paris.

Victor Edelstein var en af prinsesse Dianas yndslingsdesignere, og hun tog tit forbi hans butik i Kensington. Han lavede kjoler og tøj til hende igennem en periode på 11 år.

John Travolta sagde, at det var som 'et eventyr' at få lov til at danse med prinsesse Diana.