Dronningens ældste barnebarn, prins Nikolai, fylder onsdag 20 år og er dermed for alvor ved at træde ind i voksenlivet.

Og det sætter fokus på en stor udfordring, som kongehuset står overfor – nemlig hvordan man finder en meningsfyldt tilværelse til den velvoksne royale familie.

Det er mere end 100 år siden, at Danmark har haft så stor en royal familie, og det giver udfordringer, fortæller historiker og kongehusekspert Sebastian Olden-Jørgensen.

»Denne store kongelige generation skal finde ud af, hvad de skal lave. Det er kun Christian, der skal være kongelig. I de seneste generationer har der kun været 'ham, der skulle være, og så en i reserve'. Nu skal vi vænne os til et stort kongehus, hvor adskillige medlemmer må finde noget andet at lave. De kan ikke alle rende rundt og være reserve,« forklarer han.

Frederik VIII fik otte børn. Her ses han som kronprins med sin kone, prinsesse Louise, med børnene prins Christian, prins Carl, prinsesse Louise og prins Harald på skødet.
Frederik VIII fik otte børn. Her ses han som kronprins med sin kone, prinsesse Louise, med børnene prins Christian, prins Carl, prinsesse Louise og prins Harald på skødet. Foto: Ukendt
Vis mere

Faktisk skal man helt tilbage til Christian IX' og Frederik VIII's tid for at finde så store royale familier.

Og der var situationen en helt anden, da antallet af fyrstedømmer i Europa var markant større, og der derfor var mange muligheder for de kongelige børn, der kunne overtage en trone eller blive gift ind i en anden kongelig familie.

»Arverprins Knud var egentlig den første, der lidt blev kørt ud på et 'sidespor', men det er først for alvor blevet set med prins Joachim,« siger Sebastian Olden-Jørgensen.

Og netop derfor er der ekstra opmærksomhed omkring prins Nikolai.

Det er ikke kun i Danmark, at man har en udfordring med den voksende rotale familie. I England har man endnu flere 'perifere' prinser og prinsesser, da dronning Elizabeth fik fire børn, hvilket har ført til en stor familie, men der er problemet lidt mindre: »I England har man en større overklasse, og dermed er der flere, som de kongelige kan pleje relationer til,« forklarer Sebastian Olden-Jørgensen.
Det er ikke kun i Danmark, at man har en udfordring med den voksende rotale familie. I England har man endnu flere 'perifere' prinser og prinsesser, da dronning Elizabeth fik fire børn, hvilket har ført til en stor familie, men der er problemet lidt mindre: »I England har man en større overklasse, og dermed er der flere, som de kongelige kan pleje relationer til,« forklarer Sebastian Olden-Jørgensen. Foto: SCANPIX DENMARK
Vis mere

Som det første af Dronningens børnebørn er han også den første, der kommer ud i voksenlivet og – til forskel fra sin far – en tilværelse uden apanage.

Det stiller forventninger, forklarer Michael Bregnsbo, historiker ved Syddansk Universitet:

»Tidligere har Nikolai været forholdsvis langt fremme i arverækken, men nu er han blevet overhalet af alle kronprinsparrets børn. Så jeg vil mene, at han skal finde sig et borgerligt erhverv, som han kan leve af. Og så skal han også sørge for at få en levestil, så han ikke vækker forargelse med dyre biler og fester og hurtige kørsler, så folk ikke tænker: 'Hvad skal vi dog med alle de der prinser og prinsesser',« siger han.

Prins Nikolai, der i 2018 blev student, skal til september atter på skolebænken, når han skal læse Business Administration and Service Management på CBS.

Kong Christian IX blev kendt som Europas svigerfar. Her er den senere Frederik VIII og kong Georg I af Grækenland, dronning kejserinde Dagmar af Rusland (tv.) holder i hånden og dronning Alexandra af England (8th) med døtrene Mud og Victoria (th.), bagved ses Christian X med Alexandrine (tv.) og prinsesse Thyra (im).
Kong Christian IX blev kendt som Europas svigerfar. Her er den senere Frederik VIII og kong Georg I af Grækenland, dronning kejserinde Dagmar af Rusland (tv.) holder i hånden og dronning Alexandra af England (8th) med døtrene Mud og Victoria (th.), bagved ses Christian X med Alexandrine (tv.) og prinsesse Thyra (im).
Vis mere

Men giver det egentlig mening at have titel af prins eller prinsesse, når nu der kommer så mange af dem?

»Ikke så meget, men nu er han (Nikolai, red.) jo prins, og det kan han ikke løbe fra, men derfor skal han jo nok engang indstille sig på at være prins og have et regulært arbejde, han kan leve af. Og så kan han selvfølgelig godt ved festlige lejligheder deltage i fester på Amalienborg og være protektor for foreninger og derved også have en offentlig rolle,« siger Michael Brengsbo.

Problemet med den store royale familie er ikke kun af dansk karakter. Mange af Europas kongehuse kommer til at se lignende udfordringer.

»Børnebørnene skal simpelthen finde på noget andet. Om de vil svømme rundt i kendiskulturen, eller om de vil noget andet, det skal alt sammen vise sig interessant,« siger Sebastian Olden-Jørgensen.