Den 33-årige tv-vært Nev Schulman, der både er vært og producer på MTV-programmet ’Catfish’, er blevet beskyldt for at have seksuelt krænket Ayissha Morgan, der deltog i programmet i 2015.

Det skriver The Daily Beast.

Den tidligere deltager har på Youtube udgivet to videoer, hvor hun í den første fortæller det, hun kalder sandheden om optagelserne til tv-programmet.

Her beskylder hun Schulman, som hun refererer til som ’Jack’ i videoen, for at have forsøgt at omvende hendes seksuelle præference, som de to kunne have sex sammen. I den anden video beskylder Ayissha Morgan ligeledes produktionsassistenten ’Carol’ for at have drukket hende fuld og forsøgt at udnytte hende.

En talsmand for tv-programmet har bekræftet over for The Daily Beast, at optagelserne af ’Catfish’ i øjeblikket er sat på standby, og at man tager sagen meget alvorligt.

Tv-programmet ’Catfish’ handler om online-dating, hvor den ene person skriver med en anden person, som af en eller anden årsag ikke har ønsket at mødes endnu. Typisk viser den person, der ikke vil mødes, sig at have udgivet sig for at være en anden for at komme i kontakt med folk.

Nev Schulman var med til at opfinde begrebet ’catfishing’, da han i 2010 udgave en film med titlen ’Catfish’, hvor han selv havde haft kontakt med en kvinde, som viste sig at have udgivet sig for at være en anden. Efter filmen udviklede han tv-serien, som han er vært for sammen med Max Joseph.

Schulman, der er gift og har et barn, benægter anklagerne.