Den irske popstjerne Brian McFadden har i den grad ændret sig på sine seneste billeder på Instagram.

Her kan man nemlig se ham med et helt opsvulmet hoved, efter han er blevet stukket af en bi.

'Stukket af en bi. Fik en allergisk reaktion. Jeg får dog det bedste ud af det her look. Gratis Botox og filler,' skriver han til videoen af sig selv.

Værst lader det til at være gået ud over sangerens øjne og læbe, der ser noget deform ud efter mødet med bien.

Normalt har Brian et lidt andet look.
Normalt har Brian et lidt andet look. Foto: Lexie Appleby/Geisler-Fotopress
Vis mere

Heldigvis skal der mere til at slå den irske sanger ud.

Han har da også delt billeder, der viser, hvordan ansigtet langsomt, men sikkert er på vej tilbage i naturlige folder.

På sit seneste billede kan han da derfor også lige fortælle, at han er klar til at spille koncert ved et velgørenhedsarrangement, der samler penge ind til kræftpatienter.

Sangkollegaen Ronan Keating har til billedet skrevet tak til det tidligere Westlife-medlem, fordi han støtter op om velgørenheden, der er skabt til hans mor, Marie Keating.

»Så glad for at se, at du har det bedre. Tak for altid at støtte os,« lyder det.