Schackenborg Fonden, som driver prins Joachims tidligere hjem, Schackenborg Slot, får nu en tidligere Popstars-vinder i direktørstolen.

Trine Jakobsen, der tidligere er gået under navnet Trine Jepsen, har nemlig accepteret stillingen som direktør for fonden.

Det skriver TV Midtvest.

En hel del danskere kender Trine Jakobsen for noget helt andet end sine direktørstillinger, som hun senest har bestredet på Herregården Nørre Vosborg.

Trine Jepsen fra Eye Q starter til august som direktør for Schakenborg Fonden.
Trine Jepsen fra Eye Q starter til august som direktør for Schakenborg Fonden. Foto: Bardur Eklund
Vis mere

Hun har nemlig en fortid som kendt sangerinde.

I 1999 deltog hun i dansk Melodi Grand Prix sammen med Michael Teschl, hvor de fremførte sangen ’Denne gang’.

Og Trine Jepsen – som hun hed på daværende tidspunkt – blev for alvor landskendt, da hun som del af popgruppen Eye Q i 2001 vandt programmet Popstars.

Nu gælder det så direktørjobbet for Schakenborg Fonden.

Popstars-vinderne Eye Q. Fra venstre: JULIE NÆSLUND, TRINE JEPSEN, SOFIE HVIID OG LOUISE TROLLE.
Popstars-vinderne Eye Q. Fra venstre: JULIE NÆSLUND, TRINE JEPSEN, SOFIE HVIID OG LOUISE TROLLE. Foto: BENT MIDSTRUP
Vis mere

Overfor TV Midtvest beskriver hun stillingen som »et tilbud, jeg simpelthen ikke kan sige nej til.«

Prins Joachim var i 2014 personligt med til at stifte den fond, Trine Jakobsen nu bliver direktør for.

Både Prins Joachim og prinsesse Marie er tilmed protektorer for Schackenborg Fonden, skriver Billed Bladet.

Trine Jakobsen bor i dag nær Herning med sin mand, Morten. Sammen har de to piger.