»Der er ingen let måde at sige det her på, og faktisk føles det ikke en gang virkeligt at skrive det, men her kommer det.«

Sådan indleder Girls Aloud-sangerinde Sarah Harding et rørende opslag på sin Instagram-profil, hvor hun deler en trist nyhed.

Tidligere på året fik sangerinden fra den ikoniske pigegruppe konstateret brystkræft, og nu har kræften spredt sig yderligere.

38-årige Sarah Harding får nu kemobehandling i sin kamp mod kræften:

Girls Aloud. Nadine Koyle, Kimberley Walsh, Sarah Harding, Nicola Roberts og Cheryl Cole til Brit Awards i 2009
Girls Aloud. Nadine Koyle, Kimberley Walsh, Sarah Harding, Nicola Roberts og Cheryl Cole til Brit Awards i 2009 Foto: Luke Macgregor
Vis mere

»Jeg kæmper så hårdt, jeg overhovedet kan,« skriver hun om behandlingen.

Det er 18 år siden, Sarah Harding fik sit musikalske gennembrud sammen med Kimberley Walsh, Nicola Roberts, Cheryl Tweedy (også kendt som Cheryl Cole) og Nadine Coyle, der alle var en del af Girls Aloud.

Pigegruppen blev dannet i TV-programmet Popstars, der løb over skærmen i Storbrittanien i 2002, og Girls Aloud blev et kæmpe hit efterfølgende.

Gruppen gik i opløsning i 2013, men det har ikke forhindret hendes tidligere kollega Nadine Coyle i at kommentere Sarah Hardings opslag:

»Jeg elsker dig!!! Du har altid været i stand til at opnå mirakler, når der er brug for det!! Jeg er her for dig hele vejen, og det vil jeg altid være!!«