Briterne er angiveligt vældig glade for Pippa, som er søster til Storbritanniens kommende dronning. Hun er også ret pæn.

Og ved et modeshow i London i den forgangne weekend gav den skønne brunette briterne noget ekstra at tale om, da hun mødte op i en kort kjole.

Til showet sad 27-årige Pippa bænket sammen med skuespillerinden Laura Bailey, journalisten Peaches Geldorf, som er datter af den legendariske rockmusiker Bob Geldorf samt den amerikanske skuespillerinde Rosario Dawson.

Pippa er kendt for at være søster til Kate Middleton, som er gift med Prins William, der er ældste søn af Prins Charles, som engang skal være konge af England - forudsat han lever længere end sin mor Elisabeth, der er dronning af England.