'Man kan tage manden ud af byen, men man kan ikke tage byen ud af manden.'

Med den sætning afrunder skuespiller Pilou Asbæk et opslag på sin Instagram-konto, som handler om, hvordan han for nylig endte som skibbrudden.

Han havde nemlig sat sig for at tage på en sejl- og fisketur med en ven og sin far, men kort inde i turen ramte ulykken.

Da Pilou Asbæk skulle styre båden, skete der nemlig noget, som han ikke helt selv kan forklare, og enden af fartøjet faldt simpelthen af – med motor og det hele. Han beskriver oplevelsen sådan her:

Her ses Pilou Asbæk ved New York-premieren på sidste sæson af 'Game of Thrones' i april i 2019.
Her ses Pilou Asbæk ved New York-premieren på sidste sæson af 'Game of Thrones' i april i 2019. Foto: ANGELA WEISS
Vis mere

'Ægte lykke i ca. 27 minutter. For ser I, Jacob Kjær (Pilous ven, red.) var kaptajn i de første 25 minutter, da jeg ville give det et forsøg. Efter cirka et minut og 47 sekunder gjorde jeg et eller andet mærkeligt, og hele bagenden på båden brækkede af.'

Sammen med sin tekst har skuespilleren lagt video, som viser, hvor fint båden sejlede inden uheldet, og så har han lagt et billede, som viser båden efter ulykken.

Han tilskriver sine problemer på vandet, at han på trods af at have købt hus væk fra København stadig er et storbymenneske.

Pilou Asbæk bruger også lejligheden til at lave en komisk reference til sin rolle i den populære tv-serie 'Game Thrones' med hashtagget 'Greyjoy, min bare'. Hans karakter, Euron Greyjoy, kommer nemlig fra et folk, som har en stolt søtradition og en stærk flåde.

I sit opslag skriver Pilou Asbæk, at huset på landet og båden var en drøm, som han gerne havde delt med sin datter, og han husker selv, hvordan hans far og han var på lignende fisketure, da han var barn.

Nu er en del af drømmen dog midlertidigt sat på pause på grund af den uheldsramte første tur, hvor Pilou og co. strandede på Roskilde Fjord.

I opslaget står der, at de tre nødstedte mænd blev reddet i land af en bekendt, og det virker det til, Pilou Asbæk tager let på hele situationen.

'Jeg begyndte bare at grine, som den største idiot i verden,' skriver 'Game of Thrones'-stjernen på sin Instagram-profil.