Den irske verdensstjerne Pierce Brosnan mistede for syv år siden sin adoptivdatter til kræft, og nu mindes han hende i et opslag på sociale medier.

Datteren, Charlotte Brosnan, blev kun 42 år gammel. Hun døde af kræft i æggestokkene 28. juni 2013.

Stjernen gengiver den berømte linje 'here's looking at you kid', som Humphrey Bogart siger til Ingrid Bergman i filmen 'Casablanca' i et opslag, og derefter sender han en hilsen til sin afdøde adoptivdatter og til sit femårige barnebarn, som har fødselsdag.

'Til minde om Charlotte og med glædelige fødselsdagshilsner til min kære Marley May.'

Charlotte var datter af Cassandra Harris, som Pierce Brosnan var gift med frem til hendes død i 1991. Hun døde også tidligt af den samme sygdom som sin datter.

Faktisk blev Cassandra Harris kun et år ældre end sin datter - nemlig 43 år.

I dag er Pierce Brosnan gift med Keely Shaye Smith, som er fotografen bag portrættet, der er taget i parrets hus på Hawaii. De to har været gift siden 1994.

Sammen har de sønnerne Paris og Dylan Brosnan. Derudover har Pierce Brosnan sønnen Sean Brosnan sammen med Cassandra Harris, og så adopterede han hendes to børn Charlotte og Christopher Brosnan.

Her ses Pierce Brosnan med hans kone Keely Shaye Smith og sønnerne Paris Brosnan (t.h.) og Dylan Brosnan (t.v.) ved Golden Globes-uddelingen i januar 2020.
Her ses Pierce Brosnan med hans kone Keely Shaye Smith og sønnerne Paris Brosnan (t.h.) og Dylan Brosnan (t.v.) ved Golden Globes-uddelingen i januar 2020. Foto: VALERIE MACON
Vis mere