Da B.T. møder Pia Kjærsgaard på den røde løber, reagerer hun også på Lise Rønnes indlæg i Politiken, hvor hun ikke ville finde sig i at blive talt ned til af en anmelder.

Den 71-årige anerkendte forfatter og anmelder af litteratur, film og fjernsyn, Bo Tao Michaëlis, skrev om Lise Rønnes optræden i tv-programmet 'Helt Lyrisk':

‘den i andre sammenhæng ferme værtinde Lise Rønne vimser småneurotisk rundt i vanlig værtindestil…’.

Og så måtte Politiken give en undskyldning. Debatten tog fart på sociale medier, tv-værten Camilla Ottesen støttede Lise Rønne op, og så sendte 72-årige Pia Kjærsgaard et læserbrev til Politiken.

»Jeg fik lyst til det. Lad dog sådan en idiotanmelder være. Hvad jeg ikke har måttet lægge øre til.«

»Nogle gange skulle man bare sige pyt. Så slipper man nemmere gennem tilværelsen,« mener Pia Kjærsgaard, der dog forstår Lise Rønne.

»Jeg synes ikke, at hun overreagerer. Jeg tror, hun har fået luft. Han trængte også til det.«

Her henviser hun, at han trængte til »at få igen.«

»Men på den anden side: Jeg tror ikke, han lærer af det. Desværre.«

»Anmeldere er sure. Det er indskrænkede mennesker, der sidder i deres egen lille sure verden og skriver sådan nogle ting. Og herre gud. Det er værst for dem selv.«

Pia Kjærsgaard har selv en slags pris for nylig. Nemlig for Årets Ord: Klimatosse. En pris hun er glad for og et ord, hun selv synes er sjovt.

»For der er jo klimatosser. Og så er der dem, der ser realistisk på miljøet,« understreger hun.

»Men vi er blevet lidt for fintfølende og nærtagende. Slap nu af og nyd livet. Vi optager for mange ting, hvor det ikke er sagt i en hensigt. Men jeg vidste godt, det ville blive årets ord.«

»Når ord kan få så meget opmærksomhed, kan situationen i Danmark ikke være så alvorlig,« mener hun.

Med hensyn til Lise Rønne er hendes mening dog en anden.

»Men Lise Rønne er ikke for fintfølelse, for hun er nok ikke vant til det. Det er jeg, så jeg forstår hende godt og respekterer hende virkelig, fordi hun er rigtig dygtig, men jeg tror, man kommer lettere gennem tilværelse ved at trække på skulderen.«