Philip May er kendt som en glad reality-stjerne, der om en måneds tid skal være far, men bag facaden gemmer Philip på en mørk fortid.
Philip May blev kendt som ‘Paradise Hotels’ største energibombe – altid glad og frisk på en sjov idé, men bag facaden gemmer Philip på en mørk fortid, som kun få mennesker kender til. I en ny podcastserie ‘Krigens reality‘ åbner Philip op for kampen imod misbrug og PTSD. Det skriver Realityportalen.
»Mit navn er Philip Drejer Mikkelsen. Jeg er egentlig kendt som Philip May, men det er i virkeligheden kun en lille del af mig. Jeg har ikke turde stå ved mig selv de sidste ti år, dem har jeg brugt på at flygte fra mine indre dæmoner,« sådan starter Philip sin nye podcast på DR P3.
I ti år har Philip forsøgt at lægge fortiden bag sig – en fortid i krig blandt andet i Afghanistan, hvor Philip har oplevet mange voldsomme traumer i en forholdsvis umoden alder – blandt andet har han mistet kammerater i krig, og han er selv blevet ramt af en mortergranat og har i dag stadig et fragment siddende i baghovedet.
I podcasten bliver Philip scannet i baghovedet, og scanningen viser et fragment på en centimeter i længden og nogle millimeter i tykkelsen. Fragmentet skal fjernes, hvis Philip en dag vil MR scannes, da fragmentet er ekstremt magnetisk.
»Det er blevet en stor del af mig, og jeg har svært ved at give slip på sådan nogle ting. Jeg har kammerater, der er døde af det, så det mindste jeg kan gøre er det her. Jeg skal tænke over nogle ting,« fortæller Philip i podcastserien, da han bliver bekendt med størrelsen af fragmentet i baghovedet.
Fragmentet er ikke kun en del af ham, det er også en del af hans historie, selvom det er generende, da Philip ikke kan ligge flat på baghovedet, uden det gør ondt.
Fortrængte traumer med stoffer og alkohol
Philips voldsomme oplevelser i krig har givet ham traumer, som han har forsøgt at fortrænge uden at tale med nogle om det, og ved at sætte en facade op, som om alting var godt.
»Jeg har troet, at jeg var en verdensmand. Jeg har haft en idé om, at det var fint nok det hele, fortæller Philip i podcasten, men inderst inde har han godt vidst, at alt ikke var fint.«
»Jeg har jo været ude i alkohol eller stoffer, hvis tankerne er begyndt, og så virker det lige et par dage, men så kommer det igen, men jeg har haft det godt et par dage, og jeg har haft en naiv tanke om, at det nok skal gå over af sig selv.«
Philip har valgt at gå med sine oplevelser selv i stedet for at være åben omkring det – venner og kæresten Simone blev ikke involveret, og i bagklogskabens lys havde Philip gjort nogle ting anderledes.
»Jeg har dårlig samvittighed over så mange ting, men noget af det, jeg har mest dårlig samvittighed over er, hvor få folk jeg har lukket ind og så sent.«
Et forhold på en løgn
Philip og Simone Hvenegaard venter i dag barn sammen, og i dag er der ingen hemmeligheder i forholdet, men da de to lærte hinanden at kende i 2016 på ‘Paradise Hotel’ i Mexico, forelskede Simone sig kun i en brøkdel af Philip.
»Det var som om, jeg var i forhold med en, jeg kun kendte 50% af,« fortæller Simone i podcasten.
Simone fik fortalt af andre, at Philip skyldte penge, var voldelig og havde et misbrug, men af Philip fik hun en anden historie, indtil han en dag ikke kunne holde det hele hemmeligt længere.
»Så kom han så på misbrugscenter og fandt ud af, at der var en grund til hans misbrug, og det var jo hans PTSD, da han har mistet kammerater og har overværet nogle forfærdelige ting,« fortæller Simone og fortsætter:
»Jeg vidste godt, at Philip havde mareridt, men nu blev det forklaret, at han har PTSD. Jeg vidste godt, at han havde været udsendt, men det var aldrig noget, han har snakket om. Han har flygtet for mange ting, og hans måde at flygte på var hans misbrug.«
Podcasten er anderledes fra de andre ting, som Philip før har lavet, og for ham er det angsprovokerende at åbne op for så sårbart et emne, som han har undgået de sidste ti år, men han finder det nødvendigt, da han nu skal til at være far, og han har derfor brug for at komme videre med, hvem han i virkeligheden er.
»Jeg bliver stadig ramt af tristhed og frygt og angst, men jeg har mere kontrol over det nu, end da jeg begyndte til psykolog. Nu har jeg gået til psykolog to år en gang om ugen,« fortæller Philip i podcasten.
Artiklen blev bragt i samarbejde med Realityportalen.
