'Du er en god pige. Jeg ved, du vil have det.'

Da megahittet 'Blurred Lines' blev udgivet, kunne hitmagerne Pharell Williams, T.I. og Robin Thicke ikke se det problematiske i teksten.

Men i dag - seks år senere - skammer Pharell Williams sig over teksten.

Efter at have nægtet det i flere år, erkender han nu, at de kritiske røster havde ret.

Robin Thicke og Pharrell Williams.
Robin Thicke og Pharrell Williams. Foto: Larry Busacca
Vis mere

'Blurred Lines' med sine glade rytmer, og en musikvideo fuld af smukke, topløse kvinder, blev et gedigent sommerhit i 2013.

Men det blev også udsat for en del kritik. Ikke mindt på grund af teksten om en pige, der ikke vil domesticeres. Hun vil ikke ejes af en sangens mandlige jeg-fortæller, som dog forsøger at overtale hende.

'Du er en god pige. Jeg ved, du vil have det,' gentager han insisterende, hvilket fik flere til at beskylde sangen for at være sexistisk og direkte opfordre til voldtægt.

»Jeg var sådan: 'Hvad er der voldtægts-agtigt ved den?'« husker sangens producer Pharell Williams han tænkte, fortæller han til magasinet GQ.

Miley Cyrus og Robin Thicke optrådte med 'Blurred Lines' under 2013 MTV Video Music Awards.
Miley Cyrus og Robin Thicke optrådte med 'Blurred Lines' under 2013 MTV Video Music Awards. Foto: LUCAS JACKSON
Vis mere

Når sangen blev spillet oplevede Pharell Williams 'ældre, hvide kvinder,' som opførte sig på en måde, der fik ham til 'at rødme', fortæller han. Som følte energien og sangen. Og han kunne derfor ikke forstå, at der var andre kvinder, der havde det direkte omvendt med det. Som fik det dårligt over den.

»Men så gik det op for mig, at der er mænd, der bruger det samme sprog, når de vil udnytte kvinder, og så er det ligegyldigt, at det ikke er sådan, jeg opfører mig. Eller sådan jeg tænker om det. Det handler kun om, hvordan det påvirker kvinder,« siger 46-årige Pharell Williams, der er blevet klogere.

»Jeg udvidede min horisont og indså, hvad der faktisk blev sunget i sangen, og hvordan det kunne få folk til at føle. Selvom det ikke var majoriteten (der havde det sådan, red.), så betød det ikke noget. Jeg bekymrede mig også om, hvor dan de følte. Og det gik op for mig, at vi lever i en chauvinistisk kultur her i landet.«

Det var ikke kun teksten, der blev problematisk for sangskriver-teamet. Sidste år fik de en dom og skal betale millionerstatning til soul-legenden Marvin Gayes familie, efter at have lånt lige lovlig mange elementer fra hans sang ‘Got to Give It Up'. Læs mere om den sag HER.