Dramaet har ikke ligget på den lade side, når det gælder reality-parret, Peter og Amalie. Men ifølge Peter skulle parret være på vej mod helt nye, fredelige højder.

- Vi kan ikke lade hinanden være. Jeg er jo vildt forelsket i pigen, det var jo også derfor, jeg giftede mig med hende, siger Peter Birch.

Det seneste halve år har stået på en hel del op - og nedture i realitystjernernes forhold. Hele Danmark kunne se på, at de to sagde ’ja’ til hinanden, og hele Danmark kunne følge med i, da Peter Birch og Amalie Szighety blev fjender, da Peter Birch blev beskyldt for at have slået Amalie.

Men parret er nu på vej mod nye tider.

- Vi er faktisk hemmelige kærester, men vi tager det stille og roligt, og indtil nu er det gået rigtig godt. Vi skændes næsten aldrig, siger Peter.

Parret kom dog i uenigheder, da Amalie for nyligt udtalte til eb.dk, at Peter havde lovet ikke at slå hende. Til den bemærkning sagde Peter:

- Jeg har ikke lovet, at jeg ikke vil slå hende. Det kan jeg jo ikke gøre, når jeg aldrig har slået hende. Og jeg gider ikke, at hun lukker mere lort ud.

Men da bt.dk fanger Peter, fortæller han, at parret har fået løst problemet og at det var en misforståelse mellem de to.

Og hvad angår voldsanmeldelserne mod Peter, så ønsker han ikke at udtale sig om dem.

- Jeg vil bare se fremad nu, siger han.  

Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra Amalie.