Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

»Det tætteste, jeg har været på at miste fodfæstet og ikke vide, hvad der sker med min krop, det var, da jeg var 13 år og blev lam fra brystet og ned. Som et lyn fra en klar himmel.«

Sådan fortæller musikeren Peter Sommer i Radio4-programmet 'Det sidste måltid'.

Her var han ude og spille tennis en morgen i sommerferien, men fik kort efter enormt ondt i ryggen.

»Så fik jeg også virkelig ondt i mit bryst. Ligesom 1.000 nåle, der borede sig ind. Jeg råbte på min mor, og hun har altid sagt, at da hun hørte mig råbe på den måde, der vidste hun, at der var noget galt.«

Det skulle dog hurtigt blive værre, for da Peter Sommer forsøgte at gå på toilettet, holdt hans krop ganske enkelt op med at virke fra brystvorterne og nedefter. Hans krop blev, med hans egne ord, som kogt spaghetti på ét sekund.

Hans mor ringede til en læge, men der var dog ikke megen hjælp at hente her, da lægen kun gav Peter Sommer nogle Panodiler og sagde, at han skulle slappe lidt af.

Da det ikke hjalp, endte han inde på neurologisk afsnit på Aarhus Kommunehospital og lå der hele sommeren.

»Jeg var selvfølgelig ikke tæt på at dø, men det kunne jeg jo ikke vide på det tidspunkt, hvor jeg lå med slanger ud af kroppen og ting i hjernen,« fortæller den 47-årige musiker.

»Der lå børn på afdelingen, som døde der. Det var lidt voldsomt. Man er virkelig i nogle andres hænder, jeg kunne ikke gå på toilettet, jeg kunne ikke rengøre mig, jeg lå bare der og var sådan en torso.«

Selvom Peter Sommer gennemgik et væld af test, fandt hospitalet ikke noget. Alt var helt normalt ved ham.

Han får da også førligheden igen, men efter udskrivelsen følger et forløb på to år, hvor Peter Sommer skal gå lære at gå, løbe og bare opføre sig som en normal dreng igen.

Musikeren har aldrig fået en diagnose på, hvad der forårsagede den pludselig lammelse.

I sit voksenliv har han også oplevet problemer med kroppen, som står ubesvaret hen.

»Det har næsten været det værste ved det. At have ondt, at have mærkelige spjæt, at kollapse, og så siger de bare, at de ikke kan finde noget. Det har været mærkeligt,« fortæller 47-årige Peter Sommer.

»Det har været de øjeblikke i mit voksenliv, hvor jeg er brudt lidt sammen over for en læge og har sagt, at det ikke kan passe.«

Andre læser også