Den ene halvdel af succesduoen ’Monte Carlo’ Peter Falktoft fortæller i et interview med Euroman, at han ikke har drukket alkohol i halvandet år, og det er der en hel klar årsag til.

Således siger den 31-årige journalist, at han i takt med alderen er blevet mindre glad for de søndage, der typisk bruges på sofaen, efter man har drukket tæt både fredag og lørdag. Derfor holdt han en pause fra alkoholen, og siden har den ene måned taget den anden.

Det er nu halvandet år siden, Peter Falktoft har brugt sine fredage og lørdage på drikke sig fuld og gå i byen til langt ud på natten. Men det betyder alligevel ikke, at han under ingen omstændigheder rører alkohol.

»Jeg kan stadig drikke mig ned i festligt lag, hvis der er bryllup eller begravelse, men det med at gå ud efter aftensmaden fredag og lørdag, er jeg færdig med,« siger han til Euroman.

Selv mener han, at vi i Danmark drikker voldsomt meget. Alligevel har han ikke lyst til at være den der peger fingre, for han har drukket alkohol på samme niveau som alle andre, da han var ung og gik i gymnasiet.

En af grundene til vi drikker så meget, kan ifølge Peter Falktoft skyldes, at vi er dårlige til at tale med hinanden.

»Vi er en meget introvert kultur, der har svært ved at føre samtaler, der handler om andet end vejret, med mindre der er et par øl til at skubbe samtalen videre. Det problem har jeg ikke,« forklarer Peter Falktoft.

Siden han har stoppet med at drikke alkohol, har han kun været i byen få gange. Det fungerer rigtigt godt for ham ikke at skulle lægge med det, han kalder ’søndags-blues’. For ingen alkohol har nemlig betydet, at den succesfulde journalist weekender er blevet ’fire gange længere’.