I Cannes afslørede Nicolas Winding Refn for nyligt, at der havde været rigtige stoffer med, da han instruerede filmen Pusher.

Det kommenterer Peter Aalbæk, der var producer på filmen, nu på.

»Jeg er ikke i tvivl om, at de har haft snudeskaftet godt nede i alt muligt pulver,« siger han i sin velkendte bramfrie tone.

Nicolas Winding Refn ønskede at lave en film på kanten af virkeligheden, fortalte han i et interview foretaget foran et større publikum ved filmfestivalen i Cannes.

Peter Aalbæk siger, at det ikke kommer bag på ham, at der var ægte stoffer under indspilningen af filmen 'Pusher.'
Peter Aalbæk siger, at det ikke kommer bag på ham, at der var ægte stoffer under indspilningen af filmen 'Pusher.' Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Selv er Peter Aalbæk ikke stor fortaler for kokain. han møder B.T. på den røde løber ved premieredagen for bakkesangerinderne på Bakkens Hvile,

»Jeg er skræmt fra vid og sans med alt sådan noget der. Jeg har problemer nok med at styre rødvinen,« siger han,

»Jeg har kun prøvet det, hvor nogen har prøvet at tvinge det ned i tuden på mig. Jeg blev normal af det, så jeg kan ikke anbefale kokain.«

Han omtaler teamet på filmsettet, som nogle kvikke unge drenge, der dog heldigvis alle sammen er blevet småborgerlige, og ligesom ham selv, har slået sig på bøf og bearnaise.

Nicolas Winding Refn siger, at han var naiv og arrogant, da han introducerede rigtige stoffer på filmsettet for fillmen 'Pusher'. (Photo by Laurent EMMANUEL / AFP)
Nicolas Winding Refn siger, at han var naiv og arrogant, da han introducerede rigtige stoffer på filmsettet for fillmen 'Pusher'. (Photo by Laurent EMMANUEL / AFP) Foto: LAURENT EMMANUEL
Vis mere

Han siger, at han ikke vidste dengang, at der var kokain at finde på settet for Pusher-filmen.

Aalbæk mener, at der ikke var så meget at stille op, og at det havde været svært for ham at dømme over andre.

»Det er showbusiness. Det er kunstnere. Jeg hader det, men jeg kan ikke gå og lege politimester, det kan jeg ikke,« siger han.

Nicolas Winding Refn  taler heller ikke udelukkende positivt om stofferne på settet.

Skuespillerinde Laura Drasbæk har indrømmet, at hun tog stoffer, da hun var med til at indspille filmen 'Pusher.'
Skuespillerinde Laura Drasbæk har indrømmet, at hun tog stoffer, da hun var med til at indspille filmen 'Pusher.' Foto: Jonas Vandall Ørtvig
Vis mere

»Da jeg lavede min første film, var jeg naiv og arrogant, så alt skulle være virkeligt. Kokainen var ægte, volden endte også med at blive ægte, fordi kokainen var ægte,« lød det fra instruktøren.

Skuespillerinde Laura Drasbæk har bekræftet, at der var kokain i omløb i forbindelse med indspilningen af filmen.

»Det var ikke altid, at det var en god ide, og jeg følte, at jeg mistede grebet lidt. Men det var også stilen i filmen. At vi alle mistede grebet en smule.«