Få brødre kan som Luke, Chris og Liam Hemsworth sætte pigehjerter i brand, og nu kan sidstnævnte også bryste sig af titlen som verdens mest sexede vegetar

Der er findes en betragtelig skare af kvinder, der gerne tager en bid af skuespilleren Liam Hemsworth, og det gælder også veganere, der har givet ham et ekstra plus på kontoen for ikke at være kødspiser.

Nu har dyrevelfærdsorganisationen PETA taget skridt fuld ud og kåret ham til verdens mest sexede vegetar sammen med den amerikanske sangerinde og sangskriver Jhene Aiko.

SE BILLEDERNE: Verdens mest sexede mænd 1985 til 2005 - sådan ser de ud i dag

Pudsigt nok overtager de titlen fra Liam Hemsworths kæreste Miley Cyrus, der hjemtog titlen sidste år. Tidligere er også veganske Hollywood-stjerner som Ellen Page, Kristen Bell og Jared Leto rendt med titlen.

Jhene Aiko tager titlen som årets mest sexede veganer sammen med Liam Hemsworth.
Jhene Aiko tager titlen som årets mest sexede veganer sammen med Liam Hemsworth. Foto: All Over
Vis mere

Liam Hemsworth er relativt ny vegetar. Faktisk opgav han først for alvor kød sidste år.

»Jeg hørte så meget om dårlig behandling af dyr, at jeg ikke kunne fortsætte med at spise kød. Jo mere jeg hørte, jo sværere blev det,« forklarede skuespilleren i efteråret til magasinet Men's Fitness, og afslører, at han tidligere havde været på en særlig kødrig diæt, fordi han havde fået at vide, at det var særligt godt for ham grundet blandt andet hans blodtype.

LÆS OGSÅ: Nu er han Hollywoods mest eftertragede ungkarl

»Men jo mere rødt kød jeg spiste, jo dårligere fik jeg det,« forklarer Liam Hemsworth, der tog springet til at droppe kødet med opbakning fra venner og kollegaer, der selv er vegetarer. Ikke mindst kollegaen og vennen Woody Harrelson, som han spillede sammen med i "Hunger Games".

»Woody Harrelson var faktisk en af de originale årsager til at jeg blev vegetar, for han har været det i, jeg ved ikke, 30 år eller noget. Så sammenholdt med al den information jeg fik samlet ind, og hvordan mit helbred var, så følte jeg, at der skulle ske noget, og jeg kopierede hans veganske livsstil.«

Artiklen er oprindeligt bragt i HER&NU.