Politiker Pernille Vermund og kulturdebattør Katherine Diez har haft en heftig debat i gang.
De to har nemlig diskuteret, hvor stor betydning skønlitteraturen har for mennesker generelt, men i særdeleshed folkevalgte politikere, og det er store ord, der er blevet i skrevet debatindlæggene.
Eksempelvis skrev Diez i Berlingske 2. februar, hvorfor det tog hende mere end en måned at reagere på en udtalelse fra Pernille Vermund. Den udtalelse, som startede hele debatten.
'Måske ikke så meget af den grund, at jeg ikke har turdet; nærmere fordi jeg har været så indigneret, så frastødt, at jeg har været nervøs for ikke at kunne tøjle min inderligste, nederdrægtigste krigerbitch,' lød det i debattørens indlæg.
Det, som havde vakt vrede hos Katherine Diez, var et interview, med Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige, hvor hun havde fortalt, at det ikke var megen skønlitteratur, hun fik læst for tiden. Mere specifikt var det, at hun ikke følte, hun fik noget ud af at læse skønlitteratur.
'Jeg læser rigtig mange politiske biografier og samfundsvidenskabelig litteratur, fordi der jo pludselig er mange områder, hvor jeg skal have en mening. Jeg føler derimod, jeg spilder tiden, hvis jeg læser skønlitteratur. Jeg har brug for at blive klogere hele tiden, og det føler jeg ikke, jeg bliver med det,' lød det i Altinget-interviewet fra december.
Efter det kom Diez' harmdirrende indlæg, hvortil Pernille Vermund nu har svaret tilbage - også i skarpe vendinger - ligeledes i et debatindlæg i Berlingske.
»Jeg synes faktisk, at det er ret uvæsentligt, hvad jeg læser hvornår og hvorfor,« lyder det fra Pernille Vermund, da B.T. fanger hende over telefonen.
Hun mener, at Diez' indlæg er unuanceret, og at kulturdebattøren 'er ret oppe at køre'.
»Jeg kunne forstå, hvis det var, fordi der var politikere, som ikke ville læse om økonomi, islam, integration eller klima og så gik ud og havde en stærk mening om det,« lyder det fra politikeren, som i sit indlæg i Berlingske har gjort klart, at hun har læst en del skønlitteratur.
Hun forklarer dog, at hun holder fast i, at det i hendes øjne er langt fra noget af det mest relevante, når man er folkevalgt politiker.
»Når man sidder i Folketinget, så er man jo blevet valgt ind, og hvem man er som menneske, og hvilken dannelse man har med sig, er det, folk vælger én på. Så hvis de ikke er tilfredse, må de jo lade være med at stemme på én.«
Debatten om hvorvidt kultur og dannelse er vigtig og nogle gange overset, siger hun, er meget relevant, men hun siger, at hovedansvaret ligger i opdragelsen af børn.
»Jeg synes, det er forældres ansvar at give deres børn et kendskab til kultur og litteratur. Derudover så synes jeg, at når man er voksen, så er det noget andet. Jeg kunne aldrig drømme om at fortælle en fremmed, hvad de skulle eller ikke skulle læse,« slår hun fast.
Katherine Diez skrev i sit debatindlæg, at hun mener, at skønlitteraturen giver bedre forståelse for de mennesker, som politikerne skal træffe beslutninger på vegne af. Hun slår fast, at de skal give sig tid til at læse nogle af de store. Til B.T. kommenterer hun desuden Vermunds seneste indlæg således i en sms:
'Nu forstår jeg, at hun pludselig mener, at skønlitteratur faktisk alligevel gør hende klogere. Og så er alt jo godt. Jeg ønsker hende god læselyst.'
