På hendes arbejdsbord står en porcelænsfigur. Af en lille umiddelbart uskyldig pige. Men øjnene er flået ud, pigen holder dem i hænderne. Blodet flyder. 'Det smertefulde ved at se sig selv' kalder hun den.

»Den er symbolet på min egen livsrejse,« fortæller hun. Pernille Aalund.

Hende, som kunne have fortsat jagten på det ydre guld. Men valgte det indre. Hende, der levede et liv på første klasse, som mange drømmer om, men vinkede farvel til det hele.

Men vendepunktet har ikke været gratis for den tidligere tv-vært, som med talkshow som 'Mænd ingen adgang' og 'Pernilles univers', med kvindeportalen Oestrogen.dk og magasinet Q har været en af de mest markante stemmer i kvindedebatten.

Det er otte år siden, at Pernille Aalund vinkede farvel til sit gamle liv. Og selvom hun på ingen måde har fortrudt det, indrømmer hun, at det også har været svært at tage en kold tyrker.
Det er otte år siden, at Pernille Aalund vinkede farvel til sit gamle liv. Og selvom hun på ingen måde har fortrudt det, indrømmer hun, at det også har været svært at tage en kold tyrker. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Hende, som på høje hæle og med lange røde negle var en skarp og succesfuld forretningskvinde og direktør i Aller.

Indtil hun sagde stop.

»Jeg tog en kold tyrker,« siger hun om springet fra den materielle til den spirituelle verden, som hun gennem de seneste syv år har delt med sin mand, mentaltræneren Kim Boye.

Duften af røgelse hænger i stuen, hvor Pernille Aalund smilende sidder i skrædderstilling i den store hjørnesofa.

Pernille Aalund får i dag sit brændstof fra den spirituelle verden.
Pernille Aalund får i dag sit brændstof fra den spirituelle verden. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Fra panoramavinduerne bag hende kan man skue ud over Roskilde Fjord. Selv har hun mest skuet indad.

Sammen med sin mand dyrker hun yoga en time hver morgen. Hun beder en daglig bøn. Holder spirituelle foredrag og kurser. Lever minimalistisk, vegetarisk. Uden ydre fix.

»Hvis du spørger Pernille uden at tage de forskellige rationaler med i ligningen, har jeg det bedre end nogensinde og værre end nogensinde.«

»Bedre, fordi jeg i dag har en styrke og en vished og en klarhed. Men de sidste fem år har også været rigtig rigtig svære, fordi jeg har oplevet en stor grad af sårbarhed,« siger Pernille Aalund. Det vender vi tilbage til.

Hun er netop fyldt 60. Der er smil og varme i hendes blå øjne.

Modsat på porcelænsfiguren har hun ikke flået dem ud. Men erkender, at det har været smertefuldt at se, hvor afhængig hun var af dét, der tidligere var hele hendes identitet.

'Det smertefulde ved at se sig selv' kalder Pernille Aalund den porcelænsfigur, der er symbolet på hendes egen livsrejse.
'Det smertefulde ved at se sig selv' kalder Pernille Aalund den porcelænsfigur, der er symbolet på hendes egen livsrejse. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Hende, der satte omsætningsrekorder, boede i Gentofte, kørte i dyre biler, havde au pair, rejste og levede livet på første klasse.

Spørger man hende, hvad der blev vendepunktet, skal tiden skrues tilbage. Til årene, hvor hun som innovationsdirektør i Aller-koncernen ufortrødent knoklede døgnet rundt.

Hun var god til det. Også til at være en hård negl. Havde, hvad hun selv kalder »tunnelsyn«. Var totalt opslugt af at nå sine mål. Og gjorde det.

Der var signaler, hun nok burde have lyttet til. Små tegn på, at Pernille Aalund var ved at blive indhentet af det liv, hun havde levet.

Pludselig blev det ekstremt vigtig for hende at donere ti procent af sin løn til velgørende formål. Pludselig blev hun ramt af savn over ikke at have oplevet sin teenagedatter som baby.

Så var der det fysiske. At hendes krop begyndte at gøre oprør, havde det skidt i længere perioder.

Men da hun i 2014 blev tilbudt en stor stilling som innovationsdirektør i udlandet, sagde hun efter mange måneders forhandlinger ja. Indtil hun stod med kontrakten i hånden.

»Der går det op for mig, hvor fuldstændig sindssygt et projekt det er. Hvis jeg arbejdede meget i forvejen, ville det være endnu mere. Jeg får kolde fødder,« fortæller Pernille Aalund.

Få måneder senere besluttede Aller at lukke deres innovationsafdeling. De tilbød hende at blive. Hun sagde nej.

Besluttede at lytte til de signaler, hun alt for længe havde ignoreret. Besluttede, at tiden var inde til et vendepunkt. Af de store. At sige farvel til alt.

Pernille Aalund med sin mand, Kim Boye, som hun kalder sin 'soulmate'.
Pernille Aalund med sin mand, Kim Boye, som hun kalder sin 'soulmate'. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

»Og så ender det med at blive et helt magisk år. Jeg går på Tinder, møder min mand, vi bliver forlovet, køber hus på landet, starter et nyt liv. Alt,« smiler Pernille Aalund. Glad og lykkelig over den rejse, hun indledte.

»Men ved du, hvad der gik op for mig?« spørger hun så og læner sig frem i sofaen.

»Jeg har ingen uddannelse, så jeg har altid følt, at jeg skulle bevise, at jeg var dygtig nok. At den blonde pige på høje hæle, i spadseredragt med lange vipper og lange røde negle skulle vise noget ekstra.«

»Så det gik op for mig, at den absolut største motivation for at tage jobbet i udlandet var den pressemeddelelse, der skulle sendes ud. Dét med, at jeg kom til at sparke røv. At jeg ville tage overskrifter i hele Danmark, ja hele verden.«

I Pernille Aalunds gamle liv var gallaer og røde løbere en del af hendes hverdag.
I Pernille Aalunds gamle liv var gallaer og røde løbere en del af hendes hverdag. Foto: Elle Style Awards.
Vis mere

»Jeg havde gjort det rigtig godt som magasindirektør, leveret de vildeste resultater, kæmpet som en gal som innovationsdirektør med stor modstand, så jeg havde enorm meget brug for den markante anerkendelse. Det job ville sætte et punktum.«

I stedet endte det altså med at sætte et punktum for dét liv, der i flere årtier havde været hendes brændstof.

Hun fortryder ikke et sekund. Men.

»Mange af mine fix har jeg jo fået af at være i et præstationshjul hele tiden. Af at have travlt og have levet i en overflodsverden med tøj og materielle goder. Det har været mit brændstof.«

»Jeg var slet ikke klar over, at det at være så dopaminstyret på sit arbejde, som jeg har været, skaber en sindssyg ubalance, som svarer til at holde op med at drikke.«

»Så jeg har jo haft abstinenser i fem år, fordi jeg har været styret af den energi, jeg fik af at præstere på mit job,« siger Pernille Aalund, og kalder sit gamle jeg for en »workaholic«.

I dag arbejder hun også fuld tid. Men med det åndelige. Som altid har været en del af hendes liv.

Nu har hun åbnet for alle kanaler, givet plads til, hvad hun selv kalder »guddommelige åbenbaringer, syn og visioner«, har lyttet til og taget de stemmer ind, der taler til hende.

»Så når man fjerner alt det, der før var mine fix, og erstatter det med fordybelse og inderlighed, har det i perioder givet mig dyb udmattelse og dyb depression,« siger Pernille Aalund, som endnu ikke har lært at tænde og slukke for den indre verden, hun har åbnet op for. Og stadig er fuldstændig opslugt af.

»Det er den pris, jeg har betalt for at forlade alt. Og så er der alt det, jeg har vundet. Man kan sige, at jeg er kommet hjem, er landet i mig selv på et højere niveau mentalt,« smiler hun. Helt i zen.