Nytårsskiftet er altid propfyldt med gode intentioner. Vi vil tabe os. Vi vil nyde livet mere og stresse mindre. Vi vil lære at stå på ski og bruge mindre tid på mobil-telefonen.

Og hvis alting går som det plejer, så er alle de gode intentioner forduftet som dug for solen, før den første vintergæk springer ud.

Men nu er der hjælp at hente.

Her ankommer Pernille Aamund til Elle Style Awards i Skuespilhuset, Sankt Annæ Plads.
Her ankommer Pernille Aamund til Elle Style Awards i Skuespilhuset, Sankt Annæ Plads. Foto: Elle Style Awards.
Vis mere

Sammen med Kropsinstituttet har multikunstner og livsnyder Pernille Aalund nemlig eudviklet en nytårskur, der kan inspirere og motivere til en mentalt og fysisk god start på 2019. Kuren tager 12 dage. Det starter 2. januar. Og det er angiveligt et sundhedsboost, der kan skabe forandring for altid.

»Tænk på hvad vi kan opnå i det nye år, hvis vi har både fysisk og mentalt overskud. Hvilken forskel det rent faktisk kan gøre i vores liv i forhold til både familie, venskaber og karriere. Ja, i vores liv som helhed. Glæde og balance. Mere energi og større fokus. Det er blot nogle af de gevinster, der følger med, når vi begynder at se sammenhængen mellem krop og psyke,« siger Zennie Bonde Mogensen fra Kropsinstituttet.

Kropsinstituttet og Pernille Aalunds tiltag er en nytårsudfordring, hvor man for en gangs skyld ikke skal tælle kalorier, men i stedet har fokus på at gøre ting for sig selv, der skaber øget sundhed og som kan rokke kærligt ved ens udsyn på livet.

Pernille Aalund på hjemmebane.
Pernille Aalund på hjemmebane. Foto: Andreas Beck
Vis mere

»Nytårskuren handler om de helt simple ting - dem vi ofte glemmer i vores travle dagligdag. Det handler om selvforkælelse- og kærlighed, en øget sund selvbevidsthed og investering i sund mig-tid. Og alle kan være med, for udfordringerne er overskuelige og lette og kræver ikke køb af særligt udstyr og særlige ingredienser,« siger Aalund.

Nytårskuren starter den 2. januar, men kan påbegyndes når som helst det passer ind.
Vil du tjekke detaljer og vide mere, så find denne hjemmeside, https://nytaarskur.kropsinstituttet.dk/ - tilmelding kan ske her