Paris Hilton er blevet skruk. Hun er klar til at stifte familie – og hun har allerede børnehaven på plads.

Den snart 40-årige superstjerne fortæller i podcasten 'LadyGang', at hun også planlægger at få tvillinger. Helst en dreng og en pige.

Hvad der præcis har fået Paris Hiltons biologiske ur til at tikke, fortæller hun ikke om. Men hun har længe været forberedt.

For nogle år siden fik hun frosset sine æg ned. Det er også derfor, at hun nu kan vælge mellem at få en pige, en dreng eller tvillinger, forklarer hun i podcasten.

Hun afslører ikke, hvilken børnehave de kommende tvillinger skal gå i, men hun afslører navnet på den måske kommende datter.

London skal hun hedde.

»Jeg prøver at finde et navn til drengen,« siger Paris Hilton og fortsætter:

»Så hvis I har nogen forslag? Jeg vil ikke have et by-tema.«

Paris Hilton danner lige nu par med forretningsmanden Carter Reum, som hun formentlig skal have tvillingerne sammen med. Dog er det vigtigt at understrege, at hun endnu ikke er gravid.