Paris Hilton er kendt for mange ting.

Hun er født ind i den stenrige Hilton-familie, som ejer hoteller over hele verden, hun er realitystjerne, hun er hjernen bag udtrykket 'BFF' – best friends forever – og så lavede hun engang en sexvideo, som kom til at hedde 'One Night in Paris'.

Sidstnævnte eksempel er dog noget, stjernen gerne havde været foruden.

Den engelske avis The Sun skriver, at Paris Hilton bryder sammen, da hun skal fortælle om oplevelsen med sexvideoen i dele af en ny dokumentar om stjernens liv.

Rick salomon har også to gange været gift med Pamela Anderson, som han ses med her på billedet.
Rick salomon har også to gange været gift med Pamela Anderson, som han ses med her på billedet. Foto: Mark Thompson
Vis mere

»Jeg kan bare huske, at han tager det her kamera frem. Han pressede mig på en måde til det. Det var ligesom at blive elektronisk voldtaget,« lyder det fra stjernen.

Den 39-årige kendis fortæller, at det var hendes første rigtige forhold. Manden, hun omtaler i dokumentaren 'This Is Paris', der får premiere på YouTube 14. september, er den nu 52-årige pokerspiller Rick Salomon.

Mens hun fortæller om båndet, har hun svært ved at holde tårerne tilbage.

»Det her var et privat øjeblik med en unge kvinde, der ikke var det rette sted mentalt. Men alle så det og lo, som om det var et eller andet sjovt,« forklarer hun.

Her ses Paris Hilton ved et arrangement i januar i år.
Her ses Paris Hilton ved et arrangement i januar i år. Foto: Jean-Baptiste LACROIX
Vis mere

Paris Hilton siger, at hun var meget forelsket i Rick Salomon, da de var sammen, og hun ville gøre meget for at gøre ham glad.

Det var i 2003, at båndet gik verden rundt, og det var ekskæresten, som havde solgt rettighederne til båndet. Paris Hilton trak ham i retten i 2005, hvor de nåede til enighed uden for retssalen, hvor Salomon angiveligt betalte Hilton en stor sum penge.

Paris Hilton har også tidligere fortalt om oplevelsen og sammenlignet det med voldtægt i dokumentaren 'American Meme'. Nu er det så i forbindelse med, at hun har lavet en hel dokumentar om sit eget liv kaldet 'This Is Paris', at hun tager sagen op igen og fortæller mere om hendes forhold til Rick Salomon.

Desuden fortæller Paris Hiltons søster, Nicky Hilton, at det har gjort noget ved Paris Hiltons tillid, efter hun oplevede, at hendes sexbånd blev solgt til verden.