Det er et tydeligt rystet kendispar, der kommer ud fra retssalen i Østre Landsret efter dommen på 40 dages ubetinget fængsel over Peter ”Ulven” Birch netop er faldet.
40 dages ubetinget fængsel koster det Peter at have taget kvælertag på kæresten Amalie en nat i april sidste år. Dermed har landsretten skærpet dommen fra byretten på 40 dages betinget fængsel.
- Jeg er rigtig ked af det på hans vegne, lyder det med lille stemme fra Peters kæreste,Amalie. Men også at jeg skal undvære ham på et tidspunkt. Det bliver godt nok underligt, filosoferer Amalie.
Hun erkender også blankt, at det er hende og hendes skyld alene, at kæresten nu skal ind og ruske tremmer.
- Jeg er skyld i det her. Det var jo mig, der anmeldte det, så det er min skyld.
Til gengæld benægter Amalie, at hele sagen har sået splid mellem de to paradisfugle.
- Nej. Det er svært at sige…. Vi har lært hinandens fejl, og det er det, vi hele tiden bygger op med. Det er derfor, vi prøver at holde sammen. For vi elsker hinanden lige meget hvad. Altså…. mig og Peter, det er en kærlighed, som ingen kan forstå, lyder det fra en tydeligt skyldplaget kæreste.
Som også blankt erkender, at hun nok ikke har lært noget af sagen.
- Jeg er bare ked af det over det, der er sket.
Alle vil snakke med Peter
Uden for Østre Landsret har pressen slået kreds om Peter for at få en kommentar fra ham. Som sædvanligt stiller han beredvilligt op, selv om hans røde ansigtsfarve tydeligt viser, at Ulven har fået et slag for boven.
- Jeg føler lidt, jeg er med i en eller anden joke. Jeg føler, der er nogen, som tager røven på mig. Jeg er dybt rystet, og jeg forstår simpelthen ikke og jeg kommer aldrig til at forstå, at når tre vidner er så forskellige i deres forklaringer…. Der er bare så meget løgn i deres forklaringer….. at man kan lyve så meget i retten, at man kan straffe mig. At man ikke tror på de to personer, som har været i kælderen, vi er to personer, som har oplevet det, sååå… ,siger Peter og stirrer ud i horisonten.
Har du fortrudt, at du ankede byretsdommen til landsretten?
- Øhh, nej, jeg har ikke fortrudt det. For jeg føler stadig ikke, jeg har fået en fair straf. Jeg tror, jeg bliver dømt fordi, de er bange for at tro, at jeg er et forbillede. Derfor tror jeg, de vælger at dømme mig hårdere. Fordi jeg er kendt, siger han og ryster stille på hovedet.
Imens står Amalie lidt i baggrunden og følger interviewet med kæresten med intense øjne og bekymringen malet i ansigtet. Der er heller ingen tvivl om, at selv om Peter virkelig forsøger at holde sammen på facaden, er det meget svært for ham. Han er længere og længere tid om at svare på spørgsmålene og trækker ordene ud.
Hvordan har du det med, at du skal i fængsel?
- Det har jeg det ikke godt med. Jeg synes ikke, jeg hører til i et fængsel. Århh…..
Hvordan har du det med, at det er Amalies skyld I står i den her situation?
Lang tavshed.
- Det ved jeg ikke. Jeg har tilgivet hende. Men altså jeg ved det ikke. Jeg synes bare, det danske retssystem burde vurdere, hvad det er for nogle folk, de dømmer og hvad det er, folk laver. Jeg mener, jeg passer mit arbejde, jeg betaler min skat. Jeg synes, jeg gør det hele.Så derfor synes jeg slet ikke, jeg er egnet til det.
Du ved godt, at hvis du ikke havde anket dommen, var du sluppet for at komme i fængsel?
- Ja, det ved jeg godt. Men jeg synes stadig, at min straf fra byretten var for hård. At de så har valgt at lave den endnu hårdere, det er jo helt vildt.
Peter fortæller, at det var ham selv, der tog beslutningen om at anke dommen fra byretten, lige så snart den var faldet i september sidste år.
- Det kom så meget bag på mig, at jeg ikke blev frikendt. Og jeg synes, min advokat gjorde det rigtig godt i dag. Så det kommer meget bag på mig, at jeg ikke blev frikendt i dag. Det var jeg helt sikker på, jeg ville.
Hvad gør I nu?
- Jeg skal være lidt alene uden Amalie. Der er lige noget, der skal synkes. Men vi er ikke ved at gå fra hinanden, lyder det i en afgørende tone fra Peter.
Det frygter Amalie heller ikke. Efter at have været kæreste on/off med Peter siden foråret 2010, kender parret efterhånden hinandens styrker. Og svagheder.
- Det er typisk Peter. Når han bliver ked af det, skal han lige være lidt alene. Jeg forstår 100 procent, at han gerne vil være lidt alene, fortæller Amalie.
Og måske skulle Peter have sagt tak for nu til pressen. For da han efterfølgende bliver bedt om at beskrive sine tanker, falder hans forsvarsværker.
- Det sværeste bliver at sige det til mor og far, siger Peter og knækker i et kort øjeblik sammen i gråd.
