En velkendt 'Paradise'-babe har taget et stort skridt med kæresten.

Sommeren er over os, og der er romantik i luften overalt.

Den smukke ‘Paradise’-vært Rikke Gøransson er bestemt en af dem, der flyver på en lyserød sky sammen med kæresten Tommy Lee Winkworth. De to mødtes under modeugen tilbage i januar, og lige siden har de været udadskillelige.

Tilbage i marts sprang de ud som kærester, men dengang boede parret stadigvæk hver for sig. Dette har dog ændret sig sidenhen, og det er bestemt noget, der får smilet frem hos ‘Paradise’-baben:

'For et år siden var jeg i gang med den hårdeste bjergbestigning, jeg nogensinde har været på, lige blevet single, og i det hele taget svævende imellem eksistentialistiske vilkår. I dag vågner jeg ved siden af min dejlige kæreste i vores nye lejlighed med sommerfugle i maven, da vi i dag skal hente en lækker Volvo til vores roadtrip de næste par uger i Italien,' lyder det fra Rikke på hendes Instagram-profil:

'Hvor er det skønt, at man ikke ved, hvad der venter en i livet. Samtidig med at det kan skræmme en til tyndskid i buksen. Ha’ en dejlig sommer, og nyd de søde jordbær i livet,' fortsætter hun.

Rikke og Tommy er i øjeblikket i fuld gang med deres roadtrip. Se blot det dejlige feriebillede af det forelskede par herunder:

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.dk