Stjerneskuespilleren og instruktøren Paprika Steen kommer nu en fyret filmkonsulent til undsætning. Filmkonsulenten Jesper Jack tilbød journalisten René Fredensborg, som var gået undercover i filmbranchen, kokain. Fredensborg skrev om oplevelsen i filmmagasinet Ekko, og det kostede Jesper Jack en fyreseddel.

- Jeg har intet forhold til den omtalte konsulent (Jesper Jack, red.) og har derfor ingen mening om sagen. Men jeg har mødt René Fredensborg i flere sammenhænge, til interviews og ved filmfester, og han virker hverken naiv eller dum. Bare provokerende og opmærksomhedssøgende, skriver Paprika Steen i et debatindlæg i seneste nummer af filmmagasinet Ekko.

Dobbeltmoral

i støtte til et dokumentarfilm-projekt, og udover kokain fik Fredensborg også pengene - som Paprika Steen opfordrer ham til at betale tilbage.

- Du har brugt statens midler, du har modtaget dem, og først nu siger du, at det hele er gennemråddent.

Det ville klæde dig at aflevere pengene tilbage, når din forargelse nu er så stor, at du bliver 'nødt' til at udlevere dine sponsorer i en artikel i et filmblad.

Moral er godt, men dobbeltmoral...... så René, hvis du er en rigtig journalist, en rigtig Michael Moore, en rigtig Günter Wallraff, så host op med pengene og aflever dem på Det Danske Filminstituts kontor, skriver hun.

Paprika Steen kalder også René Fredensborg en 'lille tøsesur journalist'.

- Jeg læser artiklen, som b.la. kostede Jesper Jack jobbet, (red.) som historien om en lille journalist, der pludselig vil være filminstruktør og bliver tøsesur over, at det ikke lige går, som han gerne vil have det. De andre har 'gået på filmskolen'. Øh, ja ...?

Har du ikke taget en uddannelse, René? Så tager ting ofte lidt længere tid, og man kan desværre ikke spille poker med de store, før man har vist, hvad man selv er værd, skriver Paprika Steen.