Sjette gang er lykkens gang. I hvert fald hvis man spørger Pamela Anderson.

Hun har nemlig sagt det hellige 'ja' til en mand – igen. Juleaften blev hun således gift med sin livvagt.

Dan Hayhurst er navnet på manden, som 'Baywatch'-stjernen nu har fundet kærligheden i.

Gnisten mellem dem blev tændt under coronanedlukningen, og juleaften valgte de at afgive hinanden løftet om evig kærlighed – i medgang og modgang – fortæller den 53-årige model til DailyMail.

»Jeg blev gift på den grund, jeg købte af mine bedsteforældre for 25 år siden. Det er samme sted, som mine forældre blev gift, og de er stadig sammen.«

»Jeg har det, som om jeg fuldfører cyklussen,« fortæller hun.

Til stede ved vielsen var ingen andre end en lokal præst. Hverken venner eller familie var blevet inviteret, men sidstnævnte havde forinden givet parret deres velsignelse.

Og velsignelse og kærlighed er alt, hvad Pamela Anderson behøver:

»Jeg er akkurat, hvor jeg skal være: I armene på en mand, som elsker mig,« fortæller hun til Daily Mail.

Pamela Anderson.
Pamela Anderson. THOMAS SAMSON

Dan Hayhurst er dog ikke den eneste mand nogensinde, der har elsket Pamela Anderson. Formentlig langtfra.

Seks gange tidligere har hun været gift. Fra 1995 til 1998 var hun gift med musikeren Tommy Lee, og fra 2006 til 2007 var det – ligeledes musiker – Kid Rock, der havde æren af at være hendes ægtemand.

Den tjans og titel overtog Rick Salomon i 2007. Men der gik kun et år, før parret lod sig skille.

Kærligheden blussede dog op igen i 2014, hvor de atter blev viet. Dette ægteskab blev dog annulleret kort tid efter.

Pamela Andersons seneste forliste ægteskab varede i 12 dage.

20. januar sidste år blev hun gift med produceren Jon Peters. Knap to uger siden blev ægteskabet annulleret. Naturligvis til med stort ståhej i medierne, hvor parterne flittigt kastede mudder efter hinanden.

Nu håber skuespillerinden dog, at hun endelig har fundet sit livs kærligheden – manden, hun kan leve med til deres dages ende.

I hvert fald tøver hun ikke med at kalde deres fælles kærlighed for »ren« og »ægte«.