Tre måneder efter 'Glee'-stjernen Naya Riveras tragiske drukneulykke har hendes eksmand og søster nu fundet en særlig tryghed i hinandens selskab og er flyttet sammen i et treværelses-hus i Los Angeles.

Her skal skuespillerindens femårige søn nu opfostres af sin far, 37-årige Ryan Dorsey, og moster, 25-årige Nickayla Rivera, i fællesskab, skriver DailyMail.

Mediet ligger desuden inde med en række billeder af de to, der flere gange er blevet spottet sammen den seneste tid. Blandt andet i supermarkedet Target, hvor de er blevet fotograferet stående på en rulletrappe med fingrene kærligt flettet sammen.

Til DailyMail har den anonyme fotograf bag billedet desuden beskrevet, hvordan parret pjattede og drillende skubbede til hinanden, mens de gik rundt i supermarkedet.

Det står dog ikke klart, om de to er blevet kærester, eller om de har fået et tæt venskab midt i tragedien.

Ingen af de to efterladtes har direkte kommenteret DailyMails oplysninger, men den store opmærksomhed om deres tætte venskab er tilsyneladende blevet så voldsom og anklagende, at Nickayla Rivera har set sig nødsaget til at kommentere sagen på Instagram.

'I den mørkeste periode af mit liv har mine venner og familie været det eneste vigtige. At være der for min nevø, når jeg ikke engang kan være der for mig selv.' skriver den 25-årige model og influencer i en story på Instagram.

'Jeg er ikke bekymret for, hvordan tingene kan se ud, for ingen kan se hvert smertefulde øjeblik, vi alle sammen må udholde.'

Nickayla Rivera tilføjer, at den tragiske hændelse har lært hende ikke at tage livet for givet samt vise medfølelse og ikke være fordømmende, hvilket hun opfordrer kritikerne til heller ikke at gøre, skriver hun.

Naya Rivera med sønnen Josey Hollis Dorsey, som hun har med eksmanden Ryan Dorsey.
Naya Rivera med sønnen Josey Hollis Dorsey, som hun har med eksmanden Ryan Dorsey. Foto: Chris Delmas
Vis mere

Den 33-årige 'Glee'-stjerne Naya Rivera forsvandt 8. juli efter en sejltur med sin dengang knap femårige søn, Joey, på søen Lake Piru.

Drengen har senere fortalt, hvordan de begge var hoppet i vandet for at svømme, hvorefter hans mor pludselig blev svimmel. Hun formåede at få Josey op i båden, men kæmpede selv forgæves, mens hun forsøgte at kalde på hjælp.

»Bagefter forsvandt hun i vandet,« har femårige Josey forklaret efterforskerne.

I flere dage ledte man efter Naya Rivera til båds og med helikopter, men 13. juli blev hendes lig fundet i søen.
I flere dage ledte man efter Naya Rivera til båds og med helikopter, men 13. juli blev hendes lig fundet i søen. Foto: ROBYN BECK
Vis mere

Senere samme dag blev drengen fundet alene på båden iført en redningsvest. En anden redningsvest, i voksenstørrelse, blev også fundet på båden.

Efter en storstilet eftersøgning opgav man at finde skuespillerinden i live. Fem dage senere dukkede hendes lig op.