En kvinde, der anklagede sin gynækolog for at give hende orgasmer under en undersøgelse, trækker nu sin påstand tilbage. Kvinden har ifølge en sine venner anmeldt sin gynækolog for at få opmærksomhed.

Nu har kvinden Bibi Giles trukket sagen tilbage. Det sker, efter at en anden læge, William Dowley, truede med at afsløre i retten, at den tidligere model Bibi Giles er en fantast med en ekstrem sexlyst.

Ifølge William Dowley har hans tidligere patient Bibi Giles imellem 2002 og 2004 gentagne gange forsøgt at få sex med ham.

I stedet for at kunne se frem til de godt 500.000 kr., som hun havde fået, hvis hun vandt sagen, kan hun nu forvente et betalingskrav i samme størrelsesorden for sagens omkostninger.

Hun påstod, at hendes gynækolog Angus Thompson havde givet hende to meget intense orgasmer inden for 90 sekunder, da han undersøgte hende i 2006. Det hele skulle efter hendes egne ord være blevet overværet af en sygeplejerske.

Samtidig er det kommet frem, at Giles har bombarderet Angus Thompson med sms'er og opkald - op til tre opkald dagligt.

Det var da sagen blev offentligt kendt, at hendes tidligere læge William Dowley valgte at stå frem og fortælle, at kvinden tidligere har forsøgt at få sex med ham.

- Hun sagde til ham, at hun har en ekstrem sexlyst. Hun ønskede at have et personligt forhold til ham og ikke bare et almindeligt, professionelt læge-/patientforhold, sagde Angus Thompsons forsvarer.

Hendes venner kalder hende for en fantast uden realitetssans.

- Jeg har altid tænkt, at Bibi lever i en fantasiverden, da hun ofte kommer med de her bizarre historier eller påstande, som virker til at have meget lidt med virkeligheden at gøre.

Ifølge vennen har hun bl.a.tidligere påstået, at hun har været frisør i Hollywood for kendte som Oprah Winfrey og Janet Jackson.