Drømmen om at vinde en bolig bliver ikke til noget for et af de fire par i TV2-programmet 'Nybyggerne'.

Kenneth og Stine fra det blå hus har nemlig valgt at trække sig fra programmet.

Dermed går de glip af chancen for at vinde et rækkehus til 2,6 millioner kroner.

Det er dog en glædelig nyhed, der gemmer sig bag beslutningen om at trække sig efter fire af ni programmer, skriver tv2.dk.

Kenneth fra Nybyggerne forlader programmet sammen med sin kæreste Foto: TV2
Kenneth fra Nybyggerne forlader programmet sammen med sin kæreste Foto: TV2
Vis mere

»Under optagelserne til program fire fandt vi ud af, at Stine var gravid. Det kom bag på os, men var samtidig med til at forklare rigtig meget, blandt andet hvorfor Stine havde været så træt og havde haft kvalme,« siger Kenneth Gyde Poulsen.

Parret har taget beslutningen, fordi de frygter det, at hårde arbejde med boligen kan skade fosteret.

»Det var bare mega hårdt, og så indså vi, at hvis vi ikke kunne yde den indsats, der skulle til, ville vi ikke nå i mål.«

»Opgavens mængde var stor, og deadlines var korte,« siger Stine Tranekjær til TV2's hjemmeside.

Med Kenneth og Stines exit er konkurrencen om at vinde et hus blevet en smule lettere for de tre resterende par.

Stine fra Nybyggerne er gravid. Derfor forlader parret programmet Foto: TV2
Stine fra Nybyggerne er gravid. Derfor forlader parret programmet Foto: TV2 Foto: Foto: TV2
Vis mere

De tre par skal i de sidste fem programmer lave køkken, forhave, spisestue, entre, brygger, ekstra toilet og en stue.

Næste afsnit af 'Nybyggerne' bliver sendt på TV2 onsdag i næste uge.

Hvem der vinder et rækkehus til 2,6 millioner kroner bliver afgjort den 27. marts.