Stand-up komikeren Omar Marzouk langer ud efter vattede mænd i sit nye show.
Religion, stand-up dogmer, kønsroller, sex. Hos Omar Marzouk er intet helligt. Slet ikke i det nye show. I ’Omskåret’ flæsker han vanen tro al politisk korrekthed med konventionerne som slagmark og et venligt smil, et glimt i øjet og en smule poesi som eneste våben.
Ambitionsniveauet er højt. Det handler om en af stand-up comedys største klichéer, forholdet mellem mænd og kvinder på den ene side – og som så ofte før, forholdet mellem Danmark og islam. Sagt på en anden måde: forholdet mellem mænd og mus og muslimer.
Danske mænd er tøsedrengsagtigt fimsede, mener Marzouk: ’Selv mine kolleger er fimsede. Danmarks mest populære komiker er en and. Ovenikøbet en buddhistisk and. Hvor sejt er det? Hvor bange er man for en mand som Casper Christensen?’ Som forstærkning han ville
tilkalde Frank… Den eneste rmand i min branche er Linda P., som han
siger.
Og som Omar præcist nagler tiden: ’Det mest populære mandegadget er iPhone4, der udkommer med lyserødt cover som den største feature. Intuitivt styresystem. Hvor mandeagtigt er det? I gamle dage var det mig mod cursoren. Joe Jobs har taget den store iSaks og har klippet
nosserne af alle mænd.’
Med de politiske briller: ’Jeg har stor respekt for Talebans kvindesyn. Kvinder må ikke uddanne sig, og hvis de kommer på hospitalet må de kun behandles af kvindelige læger. Som de aldrig bliver fordi de ikke må uddanne sig. Tænk hvis man lavede samme regel i Danmark. Så ville Danmark hurtigt være befolket af mutationer af Paradise Amalie.’
Det er ambitiøst at kaste sig over den ekstremt gennemtravede mand/kvinde vinkel. For hvad nyt er der at sige om det? Det svært at sige noget nyt om islam og danskerne, når man er Omar Marzouk. Det har han gjort de sidste femten år. Vi har hørt om hans ordblindhed før.
Det lykkes alligevel til absolut og suveræn topkarakter. Fordi Marzouk har nye, overrumplende, overraskende pointer, han har charmen, han har først og fremmest selvironi som Sahara har sand, han har nye comedy-mæssige greb, og, især mod slutningen, en ny sensitivitet i en længere bit om forholdet mellem far og søn. Omar contra hans far, Omar contra hans femårige søn. Finalen er direkte gribende. Komik serveret med så meget alvor og poesi. Det ses så godt som aldrig i stand up comedy.
Budskabet er simpelt; ingen gud står over den enkelte. Ingen religion står over smilet.
Der er en bog på vej på Jyllands-Postens forlag om Muhammed-tegningerne. Allerede nu er den forudsigelige debat så småt startet i forskellige medier. Mellem på den ene side venstre- og kulturradikale og imamer, der slår knude på sig selv for at forklare, hvorfor det er en lille smule forkert med Westergaards tegning og, hvis man presser dem, en lille smule forkert at terrorister vil slå ham ihjel. Og på den anden side højrepolitikere der pludselig udviser rørende omsorg for ytringsfriheden, fordi det passer ind i deres inhumane kulturkamp.
Jeg synes de skulle gå ind og se ’Omskåret’ hele bundet. Man kan først tillade sig at svine andre, når man har lært at grine ad sig selv.
Omar Marzouk: 'Omskåret', turnéstart på Frederiksberg scenen fredag aften
