Mary-Kate og Ashley Olsen, de verdenskendte tvillinger, startede for alvor deres karriere i 1987, da de var med i tv-serien 'Hænderne fulde'. Efter filmkarrieren tog fart, har de også lanceret både egne bøger, film, makeup og tøj. Siden har de aktivt taget et valg om ikke at være en del af kendis-miljøet.

For 12 år siden fandt tvillingerne sig godt til rette i modeverdenen og har siden haft succes som designere for deres eget mærke 'The Row'. Nu er de tilbage i rampelyset for en stund, da de som noget nyt lancerer en herrekollektion.

Det er dog sjældent, tvillingerne lader sig interviewe, som de netop har gjort til The Wall Street Journal.

I takt med, de blev ældre, blev de nemlig også mindre synlige i underholdningsbranchen. Mary-Kate og Ashley på 32 år er nemlig meget sjældent med til Hollywood-arrangementer. På de sociale medier er de også så godt som ikke-eksisterende, og de stiller yderst sjældent op til interview.

Det skyldes blandt andet, at de ikke længere optræder i film, som da de var små, men derimod har kastet sig over modeverdenen.

I de få artikler, søstrene har udtalt sig til i de seneste år, har de også fortalt, at de nyder en tilbagetrukken tilværelse. Det skriver Dagbladet.

Mary-Kate og Ashley Olsen. (Vince Bucci/Getty Images/AFP)
Mary-Kate og Ashley Olsen. (Vince Bucci/Getty Images/AFP) Foto: VINCE BUCCI
Vis mere

Selvom barnestjernerne stort set kun holder sig bag kulisserne, har det ikke fået negative konsekvenser for pengepungen. Samlet set har søstrene en estimeret formue på 400 millioner dollar - svarende til lidt over 2,5 milliarder danske kroner. Det skriver Life and Style Magazine.

Over for Wall Street Journal mener Mary-Kate Olsen, at der findes en konkret årsag til søstrenes succes. Nemlig, at de gør alting sammen og har gjort det, siden de blev født.

»Det har været 32 år, hvor vi har lært at kommunikere sammen. Vores forhold er ligesom et ægteskab. Vi har haft vores op- og nedture,« siger Ashley Olsen til Wall Street Journal.

 (Vince Bucci/Getty Images/AFP)
(Vince Bucci/Getty Images/AFP) Foto: VINCE BUCCI
Vis mere

I et interview for to år siden fortalte duoen om, hvorfor de har taget afstand fra de sociale medier.

»Vi dykker ikke ned i den verden. Det konstante pres om at være set og blive 'godkendt' af alle andre skaber et billede, som ikke altid stemmer overens med virkeligheden - og lægger et pres på unge piger. Det er skræmmende,« fortalte Mary-Kate til modemagasinet Net-A-Porter.

AFP PHOTO DDP/MARKUS BRANDT GERMANY OUT
AFP PHOTO DDP/MARKUS BRANDT GERMANY OUT Foto: MARCUS BRANDT
Vis mere

Mary-Kate giftede sig i 2015 med den 17 år ældre mand, Olivier Sarkozy. Ashley Olsen har selv været i et forhold med den 34 år ældre finansmand Richard Sachs på 65 år. De gik hver til sit sidste år.