»Man skal måske give manden lidt plads til hans privatliv.«

Sådan siger Oliver Bjerrehuus om Niels Christian Meyer, også kendt som Bubber, i denne uges udgave af radioprogrammet 'Det, vi taler om'.

Det sker, efter at samtalen i studiet med vært Ditte Okman og de øvrige gæster, drejer sig over på Oliver Bjerrehuus' optræden i 'Aftenshowet', hvor han blandt andet uddelte en 'fistbump' til Bubber.

Oliver Bjerrehuus har tidligere fortalt, at han gjorde det, fordi  han følte, at Bubber blev 'ristet' for længe i DR-programmet, hvor stemningen var anspændt.

'Du har min respekt, for var hun yngre end dig?, kommenterede Bjerrehuus, hvorefter han rakte en knyttet nævne frem til Bubber, der kvitterede med en 'fistbump'. Det uddyber han nu i 'Det, vi taler om'

»Jeg kunne bare se på Bubber, at han havde svedperler i panden, og jeg kunne mærke, at han kom et sted hen, hvor det blev ubehageligt for ham, og han begyndte at sidde og stamme,« forklarer han og fortsætter:

»Der tænkte jeg bare: 'vi lukker den her'. Der ville jeg hellere være djævlens advokat, og lukke den med en eller anden flad kommentar, så vi ikke sad i sådan en frikadellelugt af andres utroskab,« siger Oliver Bjerrehuus.

Oliver Bjerrehuus fortæller i programmet, at han mener, det er en privat sag mellem de involverede parter.

Bubber har været meget i vælten på det seneste.
Bubber har været meget i vælten på det seneste. Foto: Nils Meilvang Nils Meilvang
Vis mere

»Jeg synes bare, at det er begyndt at komme ud et sted, hvor det ikke er rigtigt. Hvor Bubber nærmest skulle sidde og undskylde til private mennesker,« fortæller han og fortsætter:

»At sidde og begynde at angre sit hjerte ud, så begynder vi en ting her hvor, at når folk har gjort noget dumt, at vi kan begynde at tale ned til dem, og begynde at være nedladende. Det er der ikke plads til i min verden,« siger Oliver Bjerrehuus.

Han tilføjer, at episoden i 'Aftenshowet' kun var ment for at lette stemningen i programmet.

»Der har ikke været noget ondt i det. Det var simpelthen bare for at lukke den med lidt ordentlig luft i lokalet. Det behøver ikke blive så depressivt og 'sad',« siger Oliver Bjerrehuus.