Han er far til fire. Men det er ikke alle børnene, Oliver Bjerrehuus ser lige meget.

Og det gør ham ondt, forklarer fotomodellen Oliver Bjerrehuus i DR-programmet 'Sidste omgang i Whiskybæltet', hvor han ærligt fortæller om sin kamp for at leve et almindeligt hverdagsliv frem for et liv fyldt med fest, stoffer og alkohol.

Hans ældste søn - Oscar på 17 år - som han har med sin tidligere kæreste Anna von Lindholm, er i programmerne, som er optaget i år, netop flyttet hjem til ham og bor der fast alle ugens dage.

Anderledes står det til med de tre børn, som han har med modellen Gunnvør Virgarsdóttir, der især er kendt for sin medvirken i TV3-programmet 'Forsidefruer'. Sammen har de to døtrene Sigga og Hanna, og sidste år kom sønnen Hugo også til verden - selvom Oliver og Gunnvør ikke længere dannede par på det tidspunkt.

ARKIVFOTO af Oliver Bjerrehuus og Gunnvør Virgarsdóttir fra 2012.
ARKIVFOTO af Oliver Bjerrehuus og Gunnvør Virgarsdóttir fra 2012. Foto: Katrine Emilie Andersen
Vis mere

Tidligere så han de to piger hver anden weekend, men i programmet forklarer han, at det på tidspunktet for optagelserne er en måned siden, han sidst har set dem, for ifølge ham vil Gunnvør ikke udlevere dem til ham, forklarer han DR.

Han valgte derfor at tage sagen op i Fogedretten og statsamtet, og de to instanser har afgjort, at han kan få døtrene udleveret til samvær.

»Jeg er ked af, jeg ikke ser mine børn hver dag. Jeg er ikke bare ked af det, jeg er heartbroken, hjerteknust over det,« siger han til DR.

Til B.T. oplyser Gunnvør Virgarsdóttir i en sms, at det er Oliver Bjerrehuus' stofmisbrug, der har spillet ind. Hun har ikke selv set programmet, før hun blev kontaktet af medierne.

'Det er ingen hemmelighed, at Olivers stofmisbrug har været en smertelig følgesvend i vores relation. Af loyalitet over for ham og ikke mindst af respekt for vores børns privatliv har jeg ikke ønsket at kommentere', lyder det.

'Stofmisbrug og børn er en fuldstændig uacceptabel kombination, det har altid været min holdning, og det ville være uansvarligt af mig at gå på kompromis på det punkt,' tilføjer hun.

Hun forklarer videre, at deres 'børn trives og har det rigtig godt'.

'Resten af året ser de dog kun deres far et par timer en enkelt dag om ugen. Oliver har selv ønsket det sådan, da han har meget at se til,' forklarer hun.

ARKIVFOTO.
ARKIVFOTO. Foto: Asger Ladefoged
Vis mere

Deruover har hun ikke yderligere kommentarer til sagen.

I august i år fortalte Oliver Bjerrehuus i et interview med Euroman, at hans til tider flyvske tilværelse som model havde givet refleksioner om, hvorvidt han er en god far.

»Jeg har altid kaldt mig selv verdens bedste dårlige far. Jeg gad godt være 'rigtig' far, men det er jeg ikke. Jeg er jo en mandeluder, der kun har haft useriøse job. Jeg har været model, spillet musik og arbejdet i døgnkiosk. Jeg har aldrig haft ni til fem-job, og vi har aldrig haft en fast rytme. I stedet for at sige, hvad dine børn ikke skal gøre, så har jeg vist dem det,« sagde han til magasinet.

B.T. har forsøgt at få en kommentar fra Oliver Bjerrehuus til sagen, men det er endnu ikke lykkedes.