‘Det er jo bare...’. Ordene går igen og indleder mange af hans sætninger.

Når Ole Henriksen taler, er de fire ord, der nærmest er blevet hans livsfilosofi, noget af det tætteste, man kommer en forklaring på, hvorfor skønhedsguruen altid er så positiv. Så ufatteligt glad og smilende.

Men tag ikke fejl – ‘bare’ er ikke lig med simpelt.

Det har været en lang, hård kamp for Ole Henriksen ‘bare’ at blive glad. En kamp så overvældende, at han under sine lange gåture langs vandet i barndomsbyen Nibe på et tidspunkt mest havde lyst til at kaste sig i havnen – og drukne.
Selvmordstankerne har han ikke før sat ord på, men for nylig fik en hypnoterapeut frembragt den mørke sindstilstand, der plagede den 13-årige udgave af Ole Henriksen.

Den sorte ungdom
Den succesrige skønhedsekspert er aktuel i tv-programmet ‘Jeg vil være Ole Henriksen’. I programmet bliver han sat stævne hos hypnoterapeut Patrick Agergaard, der taler Ole Henriksen tilbage til, da han som 13 årig gik ture langs Limfjorden. I et messende, monotont stemmeleje leder hypnoterapeuten Ole Henriksen tilbage til de ubevidste tanker og følelser i den 13-årige version af ham selv. Det karakteristiske Henriksen-smil er væk, øjenlågene dirrer. Ole Henriksen synkerog trækker vejret dybt, inden han fortæller:

- Jeg havde sådanne perioder – det har jeg aldrig talt om – hvor jeg tænkte på at begå selvmord. Det er helt vildt, jeg kan slet ikke tænke på det. At drukne mig. I havnen.

I dag har han sluttet fred med de dystre tanker. Accepterer, at de har været der. For han har lært af dem.
På en regntung eftermiddag på sit hotel midt i København taler han åbent om de dystre tanker for kort tid efter igen at smile og vende situationen til noget positivt. For livet er en gave, og hvorfor ikke være glad og taknemmelig for det. Men det kom bag på ham, hvor voldsom hans reaktion var.

- Jeg var chokeret. Jeg var under hypnose, men at jeg var i stand til igen at være dernede på havnen og gennemleve de oplevelser. Ole Henriksen holder en af de meget få pauser i sin talestrøm, da han skal finde de rigtige ord til at forklare, hvordan han dengang overbeviste sig selv om, at livet var værd at leve. Værd at kæmpe for.

Valgte livsglæden

Så lyder de velkendte ord:
- Det var bare en beslutning. Inspireret af den livsglæde, jeg så hos min far. Vi havde økonomisk meget lidt, men livsglæden var der, og det var noget, jeg virkelig beundrede. Den måde han grinede på. Han var et godt menneske, et overskudsmenneske, så jeg tænkte bare, at sådan ville jeg også være, siger Ole Henriksen om faderen, der døde i 2010.

‘Bare en beslutning, jeg tog’. Det lyder næsten for simpelt til at være sandt. Men selvom det for nogle sikkert ville kunne bringe tungsind nok til resten af vinteren, at tale om selvmordstanker, generer det ikke Ole Henriksen at dele ud af de mørkeste kroge. For i den Henriksenske hjerne får negativiteten aldrig lov at overtage.

Selv kalder han det disciplin. Den ufravigelige evne til at fokusere på det gode har krævet mange års træning.
- Mit liv startede som alle andres. I barndommen havde jeg glade stunder og ulykkelige stunder. Jeg følte mig egentlig ret tit nedtrykt, og det føltes ikke godt. Så jeg begyndte at uddanne mig med hjælp fra spirituelle bøger. Det dejlige ved de bøger er, at svarene er ret lette. Som mennesker har vi en tendens til at gøre tingene meget svære for os selv, men den asiatiske filosofi, som jeg begyndte at praktisere, blev en del af mig, og det var en kæmpe lettelse. Jeg forsøger egentlig bare på bedste måde at leve et liv, der er mindre kompliceret, siger han og understreger, at det især handler om at udtrykke sin glæde.

Plads til det hele
- Man skal vedligeholde alle sider af sin personlighed, man skal grine meget, man skal tage sig tid til at slappe af og trække sig ind i sig selv. Når jeg er alene, så tager jeg mig tid til at finde svar på ting. Om det er et nyt produkt, jeg skal skabe eller noget mere seriøst, så ved jeg, at stilheden og alenetiden bringer svarene. Det er vigtigt, at man lever med alle sine følelser i livet og udtrykker dem.
Og det gør han. Både når han – som vi kender ham bedst – springer rundt og proklamerer ‘I love it’ eller når han diskret lader en tåre trille ned ad kinden, da han bliver bedt om at dvæle ved sit sørgeligste minde.

- Det er, fordi jeg er i stand til at fokusere på, hvad det drejer sig om lige nu. Det gør, at livet i højere grad bliver en nydelse, fordi man ikke føler sig stresset eller overvældet, fordi nuet er det, der tæller. Det er vel en form meditation? Det her med at signalere til sin hjerne, hvad man ønsker at gøre og føle og så faktisk gøre det.

Han var ikke et øjeblik i tvivl, da han blev præsenteret for idéen bag programmet. Som han begejstret udbryder: ‘forskning på Ole Henriksen – hvorfor ikke?’

- Hjernescanningen var det mest fascinerende – at lære om, hvordan man kan omforme hjernen og se, hvor fantastisk et organ, den er.
Ole Henriksen fortryder ikke at have sagt ja til at være forsøgskanin. Hans eneste bekymring var, om kortlægningen af hans hjerne ville afsløre, at han ‘kun havde to hjerneceller at rykke med’.
- Men så måtte jeg bare lade verden vide, om jeg er idiot eller intelligent.

I videoen herovre kan du høre journalist Ole Juncker og Ole Henriksen fortælle om besøget hos hypnoteraupeuten i programmet 'Jeg vil være Ole Henriksen', som kan ses på TV2 tirsdag aften.

SMS

Hitter på Facebook