Reaktionerne på Will Smiths lussing af Chris Rock til Oscar-uddelingen har været mange.

Og nu melder en ret så kontroversiel karakter sig på banen med støtte til Will Smith.

Nemlig den tidligere professionelle footballspiller O.J. Simpson, som i sin tid sad anklaget for mordet på sin dræbte ekskone, Nicole Brown.

»Det var uheldigt. Jeg synes, at det Will gjorde var forkert, men jeg forstår følelsen,« siger han i en video på Twitter.

»Jeg har været igennem meget lort i mit liv, mens jeg forsøgte at opfostre to børn, og alle komikere i landet havde en joke om mig, og du skal ikke tro, at jeg ikke havde lyst til at give dem en flad.«

O.J. Simpson blev frikendt for mordet på sin ekskone. Nicole Brown Simpsons ven, Ron Goldman, blev fundet dræbt sammen med hende.

Efter frifindelsen var det netop Goldmans familie, som anlagde et civilt søgsmål mod O.J. Simpson.

Her tabte O.J. Simpson og blev dømt til at skulle betale 221 millioner kroner i erstatning til Ron Goldman og Nicole Brown Simpsons familier.

Kort efter Will Smith havde slået Chris Rock, som var kommet med en joke om Will Smiths kone, Jada Pinkett Smith, vandt han en Oscar for årets bedste bedste mandlige hovedrolle.

I sin tale undskyldte han for sin opførsel – dog ikke direkte til Chris Rock. Det har han dog sidenhen gjort i et opslag på Instagram.