De er ikke det mest oplagte makkerpar, men Dronningen og Oh Land har fået et succesfuldt samarbejde op at stå. Et, der nu igen skal genoptages.

Det skriver Tivoli i en pressemeddelelse, som offentliggør, hvornår fans kan glæde sig til at se nyt fra parret.

'Balletforestillingen 'Snedronningen' med musik af Oh Land, koreografi af Yuri Possokhov og scenograf- og kostumedesign af dronning Margrethe vender med stor kraft tilbage i 2021 i Tivoli,' lyder det.

Nanna Øland Fabricius, også kendt som Oh Land, ser meget frem til, at forestillingen skal laves og vises igen.

Oh Land ser frem til endnu et samarbejde med Dronningen, fortæller hun. (arkivfoto).
Oh Land ser frem til endnu et samarbejde med Dronningen, fortæller hun. (arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Det var så stort for mig at få lov til at lave musik til en ballet og en fantastisk historie, som Dronningen skabte kostumerne og scenografien til,« udtaler hun i pressemeddelelsen og fortsætter:

»Det er meget specielt. Jeg husker tydeligt, da jeg var 10 år og dansede i Dronningens kostumer til 'Et folkesagn'. Jeg har gjort mig rigtig mange tanker om den nuværende musik, og sammen med holdet bag har vi fundet ud af, at vi vil tilføje nogle flere scener, og det betyder også lidt mere musik fra min hånd,« siger Oh Land om genopsætningen.

I pressemeddelelsen står der desuden, at det er en kvinde med viden, som Oh Land arbejder sammen med.

'Efterhånden er dronning Margrethe blevet en erfaren scenograf inden for Tivolis balletverden. Det er nemlig ottende gang, at hendes Majestæt er med på til at bygge forestillinger op i Tivoli. Tidligere har hun blandt andet stået bag' Fyrtøjet', 'Svinedrengen', 'Askepot' og ikke mindst den mest kendte 'Nøddeknækkeren', der havde mere end 100 kostumer og adskillige scenebilleder,' lyder det.