Virginia Guiffre har været en af de centrale personer i en sag, hvor milliardær Jeffrey Epstein er anklaget for at have holdt unge piger som sexslaver og lovet dem ud til sine venner.
En af de venner skulle ifølge Giuffre være prins Andrew, som hun siger, udsatte hende for et overgreb, da hun kun var 17 år gammel.
Nu kommer den amerikanske kvinde ud med en melding til prins Andrews to døtre.
Hun siger nemlig, at det ikke er med dem, hun har et problem.

'Jeg går ud fra, de går igennem helvede, jeg ønsker det ikke for nogen. Jeg har ingen problemer med dem,' skriver Virginia Giuffre i en kommentar til en historie, om prinsens to døtre.
'Det burde deres far have tænkt på, inden han bestemte sig for at hænge ud med personer, man vidste er pædofile, og endda tage del i overgrebene.'
Virginia Giuffre, som hed Roberts da overgrebne fandt sted, er kun et par år ældre end prins Andrews ældste datter.
Hun påstår, at hun ved flere lejligheder led seksuelle overgreb foretaget af prinsen.
Efter den ene episode skulle Jeffrey Epsteins tidligere kæreste Ghiaslaine Maxwell have klappet hende på skulderen og rost hende for at gøre prinsen glad.
Jeffrey Epstein begik selvmord i sin celle, mens han sad og ventede på at komme for retten og forsvare sig imod de mange anklager imod ham.
Han døde 10. august i år.
Læs mere her.

