De sidste 25 år har navnet O.J. Simpson været uadskilligeligt fra en af verdens mest notoriske drabssager.

Det bånd har han nu tænkt sig at bryde, da han og familien er gået ind i det, som han kalder for en 'negativitetsfri zone'.

I et interview med The Associated Press fortæller O.J. Simpson, hvordan han og børnene ikke vil mindes 12. juni 1994 ved at tale om det. Det var dagen, hvor hans ekskone, Nicole Brown Simpson, og hendes ven Ronald Goldman blev dræbt.

Det var også dagen, som markerede begyndelsen på en drabssag, som havde O.J. Simpson på anklagebænken som hovedmistænkt.

»Vi behøver ikke at tages tilbage og genleve de værste dage af vores liv. Det er et emne, som jeg aldrig vil tale genbesøge igen. Min familie og jeg er kommet videre til det, som vi kalder en 'negativitetsfri zone'. Vi fokuserer på det positive,« siger han.

Anderledes så ud tidligere, hvor den pensionerede amerikanske fodboldspiller blev midtpunktet i den lange retssag om mordet på sin ekskone Nicole Brown og hendes ven Ron Goldman i 1995.

Han blev dengang frikendt af en jury, hvis beslutning delte nationen i to. Men den på mange måder særegne sag sluttede ikke der.

Et årti senere udgav han bogen 'If i did it', hvor han i detaljer beskrev, hvad han ville have gjort, hvis han faktisk havde dræbt sin ekskone og hendes ven. Det stoppede dog heller ikke der. I 1997 blev O.J. Simpson kendt erstatningsretslig ansvarlig i mordsagen.

O. J. Simpson under retssagen i Los Angeles 08 December 1994.
O. J. Simpson under retssagen i Los Angeles 08 December 1994. Foto: POOL
Vis mere

Han blev aldrig dømt til fængsel i den sag, men det gjorde han i 2008 i forbindelse med et røveri. Men også det er fortid, da O.J. Simpson blev prøveløsladt i 2017, hvorefter han har igen har bosat sig i Las Vegas for at leve sin nye positive tilværelse fri fra fortidens skygger.

Han spiller dagligt golf, har fået en knæoperation og holder tæt kontakt til både børn og venner.

I Las Vegas er han stadig et kendt ansigt, som mange vil have taget billeder med på gaden og til sportsarrangementer.

Hans tilsynsværge har endda tilladt ham at tage korte ture til Florida, hvor hans børn og gamle venner bor.

Selvom han lever af sin pension, da hans mange millioner for længst er brugt på årelange retssager, så er konklusionen på det hele, at 'Life is fine', som O.J. Simpson siger.

Hans tilværelse er måske for god, hvis man spørger de pårørende til hans afdøde ekskone og hendes ven Ron Goldman. De 'væmmes' ifølge The Associated Press over, at han kan leve sit liv på den måde, mens deres nærmeste mistede livet alt for tidligt.

»Jeg er ikke ved at blive kvalt i min sorg, men hver milepæl, som mine børn og jeg opnår, er påmindelser om de ting, som jeg ikke kan dele min min bror,« siger Kim Goldman, der er søster til Ron Goldman, der dengang blev dræbt.

O.J. Simpson fastholder stadig sin uskyld i drabssagen, som fortsat er opgjort som uopklaret.