Der har længe gået rygter om, at den skandaleramte skuespillerinde, Lindsay Lohan, har konverteret til islam. De rygter blussede op på ny, da hun i sidste uge mødte op til London Fashion week iført hijab.

London Modest Fashion Week, der fejrer designere fra hele verden, og hvor der blandt andet fremvises hijaber og abayere, blev afholdt i sidste uge i forbindelse med modeugen i London.

Én af tilskuerne til showet var den 31-årige skuespillerinde Lindsay Lohan, som dukkede op iført en sort hijab.

»Mode behøver ikke altid at være så nøgen, men kan stadig være dristig og smuk, hvis der er en stærk gruppe kvinder bag,« sagde Lindsay Lohan til BBC Minute i forbindelse med showet.

De mange billeder af Lindsay Lohan iført hijab, der florerede på nettet efter London Modest Fashion Week, har på ny tændt op under rygterne om, at den skandaleramte skuespillerinde har konverteret til islam.

Rygterne startede tilbage i januar, da hvor Lindsay Lohan slettede alle billeder fra sin Instagram-konto og ændrede sin profiltekst til den arabiske frase: 'Salam Aleikum', som betyder: Fred være med dig.

På trods af de mange spekulationer, har Lindsay Lohan på intet tidspunkt selv bekræftet, at rygterne skulle være sande.

Store Forandringer

Siden 2015 har det stået klart, at der sker ting og sager i Linday Lohans liv. På daværende tidspunkt begyndte hun nemlig at studere koranen og offentliggøre citater fra den på Instagram - citater, som hun dog sidenhen har slettet.

Et år senere flyttede hun til Dubai, hvor hun arbejdede på nye projekter, lærte arabisk og arbejde med syriske flygtninge i flygtningelejre.

Selv har hun ved flere lejligheder udtalt i medierne, at hun føler en tilknytning til religionen.

»Jeg har altid følt, at den islamiske kultur er min familie. Mange af mine venner er arabere, og de er virkelig gode mennesker,« sagde hun sidste år i et interview med Good Morning Britain.

Se flere billeder af Linday Lohan i hijab her: