Både medlemmer af Kongehuset, teater- og balletstjerner samt diktatorer var at finde i landsforræderens aftalebog.

Statsledere. Kongelige. Stjerner fra teater og musikverdenen. Gennem flere årtier strømmede de alle til lejligheden på Gl. Kongevej for at nyde godt af Anne Marie Lenssingers healende hænder.

I Henrik Werner Hansens bog ‘Kamæleonen Jenny Holm’ kan man læse, at 'kendte folk fra ind- og udland søgte konsultation hos hende. Helle Virkner kom til adressen i en ministerbil, oberst Nasser af Egypten var midlertidig patient, og enkedronning Frederikke af Grækenland måtte vente her i landet en ekstra dag, før Anne Marie havde tid.'

Men ifølge Henrik Werner Hansen har oplysninger om, hvem der ellers stod i kø foran Anne Marie Lenssingers dør, ikke været nemme at fremskaffe.

»Jeg har helt klart fornemmet, at de var meget hemmelighedsfulde og tilbageholdende omkring det at nævne navne. Hvorfor ved jeg ikke, men jeg tror, at det har været af forsigtighedshensyn,« siger Henrik Werner Hansen, som under arbejdet med sin bog om Jenny Holm har talt med en række kilder.

Det var i tiden som statsministerfrue, at skuespiller Helle Virker blev behandlet af den healer, som viste sig at være den berygtede nazispion Jenny Holm. Her ses hun med Jens Otto Krag og datteren Søsser.  
Det var i tiden som statsministerfrue, at skuespiller Helle Virker blev behandlet af den healer, som viste sig at være den berygtede nazispion Jenny Holm. Her ses hun med Jens Otto Krag og datteren Søsser.   Foto: Børge Walther
Vis mere

»Dét, jeg har fået at vide, er, at hvis vi går tilbage til 1970'erne og 80'erne, så var det stort set alle de kendte skuespillere fra Det Kongelige Teater og balletdansere, som kom der. Og en del store erhvervsfolk samt politidirektøren i København. Og så Gaddafi.«

Netop den libyske diktator oberst Gaddafi er en af dem, som Christian Mørk nævner.

»Jeg ved med sikkerhed, at hun behandlede den egyptiske præsident Nasser, for det er godtgjort. Men hun havde også i sin konsultation et kæmpestort håndvævet tæppe med oberst Gaddafis profil på, og hun fortalte en lang historie om, at hun havde været nede i Libyen for at behandle ham. Det kan sagtens være løgn, men hvorfor skulle hun ellers have et tæppe med hans profil på? lyder hans vurdering.

Selvom det aldrig er blevet bekræftet 100%, er der stor sandsynlighed for, at også den forhadte diktator Gaddafi var blandt Jenny Holms klienter. 
Selvom det aldrig er blevet bekræftet 100%, er der stor sandsynlighed for, at også den forhadte diktator Gaddafi var blandt Jenny Holms klienter.  Foto: SABRI ELMEHDWI/EPA
Vis mere

Derudover er han vidende om, at der i dét år, hvor han selv kom der, var »masser af skuespillere«, som gik i behandling hos den tidligere Nazispion. Samt selvfølgelig hans egen mormor Marguerite Viby.

Med Anne Marie Lenssingers meget specielle udseende var det ifølge Christian Mørk da også en stor fordel at være velbevandret i teaterverdenen.

»Jeg havde jo set masser af mærkelige ting, for jeg var vokset op i et teaterhjem. Det her var ingenting. Men hun lignede en heks fra børnebøgerne.«

»Da jeg mødte hende, var hun 68 år og meget sammenfalden. Hun var på stoffer, spiste ikke og røg hele tiden. Hun var meget meget tynd, og havde briller med linser så tykke som bunden på en sodavandsflaske, som gjorde, at hendes øjne blev enormt store.«

Prinsesse Margrethe var ikke den eneste dansker, som Egyptens præsident Nasser mødtes med. 
Prinsesse Margrethe var ikke den eneste dansker, som Egyptens præsident Nasser mødtes med.  Foto: Allan Moe
Vis mere

»Så det var helt tydeligt for mig, at hun var en særling, en rigtig original, en gammel dame med talent i fingrene,« forklarer Christian Mørk om den kvinde, der med sine magiske hænder kurerede hans astma.

»Jeg spurgte hende en gang, hvor de særlige evner kom fra. 'Ja, der er sådan nogle oppe i himlen - jeg kalder dem 'eksistenserne' - som lige giver mig det krudt, jeg skal have. Mere mystisk er det sådan set ikke',« mindes Christian Mørk, at den engang så berygtede stikker selv beskrev sine evner.

Og han undres stadig over, at dén kvinde, er den samme som landsforræderen Jenny Holm.

Enkedronning Frederikke af Grækenland - som her ses med sin søn kong Konstantin og danske dronning Anne-Marie - var også blandt Jenny Holms faste klienter. 
Enkedronning Frederikke af Grækenland - som her ses med sin søn kong Konstantin og danske dronning Anne-Marie - var også blandt Jenny Holms faste klienter.  Foto: PEDERSEN PEER
Vis mere

»Der er tale om et menneske, der selv som ung kvinde var i stand til at give folk behandling mod smerter samtidig med, at hun bankede andre mennesker halvt fordærvet.«

Christian Mørks nye roman ‘I gode hænder’, som er inspireret af hans egne behandlinger hos Jenny Holm, udkommer på Gyldendal 25. april.