Lyt til artiklen

Sharon Osbourne har flere gange talt åbent om de skønhedsindgreb, hun har fået foretaget.

Og nu spekulerer flere over, om hun nok engang har været under kniven. Det sker efter, at en række britiske medier har bragt billeder af tv-værten fra et møde i denne uge med sønnen Jack Osbourne, svigerdatteren Aree Gearhart og barnebarnet Maple.

Her ser 70-årige Sharon Osbourne nemlig ganske anderledes ud, end hun plejer.

Det er da også en forandring, som har fået brugere på Twitter til tasterne, og de lader til at have en klar konklusion – og flere knap så flatterende ord:

  • Hendes ansigt er kun et par uger gammelt. Resten af hende er 70 år.
  • Hvorfor ikke bare ældes med ynde?
  • Er hun blevet vakuumpakket?
  • Åh nej, Sharon. Hvad har du gjort?
  • Det ligner ikke hende.
  • Wow! Det ser uhyggeligt ud.

Sharon Osbourne selv har ikke fortalt noget om, hvorvidt hun har været under kniven, men tidligere har hun fortalt, at hun i oktober sidste år gennemgik sit femte ansigtsløft.

»Jeg fik udført et femte ansigtsløft i oktober, og jeg så ud som en af ​​de forbaskede mumier de pakker ind med bandager. Det gjorde helvedes ondt – du har ingen anelse,« fortalte hun til Sunday Times.

Sharon Osbourne er gift med den ikoniske rockstjerne Ozzy Osbourne og har skabt sig en tv-karriere som blandt andet vært på programmet 'The Talk'.