Den bitre skilsmissestrid mellem skuespilleren Kevin Costner og hans nu tidligere hustru, Christine Baumgartner, fortsætter.

Da de to parter onsdag mødtes til en høring i retten, faldt der endnu en kendelse.

Og det var en kendelse, der var til Kevin Costners fordel, skriver People.

For Christine Baumgartner blev af dommeren dømt til at betale en del af skuespillerens advokatsalær på i alt 14.237,50 dollar.

Arkivfoto af Kevin Costner og Christine Baumgartner fra 2022.
Arkivfoto af Kevin Costner og Christine Baumgartner fra 2022. Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Svarende til knap 100.000 danske kroner.

De to tidligere ægtefolk har den seneste tid haft en meget offentlig skilsmissestrid, hvor der er blevet kæmpet om alt fra den dato, Christine Baumgartner skulle fraflytte deres fælles hjem, størrelsen på børnebidraget og gyldigheden af den ægtepagt, de indgik for mere end 18 år siden.

Denne gang handlede det om de sagsomkostninger, som Kevin Costner ifølge sine advokater har pådraget sig, mens han har forsøgt at få svar på, hvordan hun forstår deres ægtepagt.

Tidligere har skuespillerens advokater indgivet en begæring, hvor man bad retten om at tvinge Christine Baumgartner til at svare på deres spørgsmål, idet man hævdede, at hun 'nægter at give udtryk for alle sine påstande om gyldigheden af ægtepagten'.

Christine Baumgartner søgte om skilsmisse tilbage i maj.
Christine Baumgartner søgte om skilsmisse tilbage i maj. Foto: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

»De indvendinger, hun har gjort for ikke at afsløre sine påstande, er useriøse. Hun siger, at hun ikke forstår ord som 'forstået' eller 'forhandling', så hun kan ikke svare på denne oplysning,« lød det blandt andet fra Costners advokathold, skriver People.

»Bevisførelse handler ikke om, hvem der blinker først. Kevin burde aldrig have været forpligtet til at bruge penge på at indgive en begæring,« lød det videre i begæringen, som udgjorde et advokatsalær på 14.237,50 dollar.

Det er de penge, som sagens dommer – Thomas Anderle – nu har dømt Christine Baumgartner til at betale og dække.

I sidste uge blev sagen om størrelsen på børnebidraget afgjort – en kendelse, som ligeledes faldt ud til Kevin Costners fordel, da dommeren i den sag fastsatte de månedlige betalinger, som skuespilleren skal betale til sin tidligere hustru, til 63.209 dollar (knap 440.000 danske kroner).

Det nu tidligere ægtepar har tre børn sammen.
Det nu tidligere ægtepar har tre børn sammen. Foto: Ndz/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det svarer til det beløb, som Kevin Costner selv foreslog – og det er væsentligt mindre end det beløb, som Christine Baumgartner havde gået efter, som lød på 175.057 dollar (1,2 millioner kroner).

Nu venter så striden om selve gyldigheden af parrets ægtepagt.

En ægtepagt, som Christine Baumgartner på sin side sår tvivl om, mens Kevin Costner omvendt mener, at den er valid.

Den sag ventes at komme for retten til december.

Christine Baumgartner søgte om skilsmisse fra Kevin Costner i maj efter 18 års ægteskab.

Sammen fik de tre børn, den 16-årige Cayden, 14-årige Hayes og 13-årige Grace.

Derudover har Kevin Costner fire børn fra andre tidligere forhold.