For nogle måneder siden sad Malou Reymann i en næsten tom biograf. Hun havde inviteret sin far forbi, så de sammen kunne se hendes nye film, 'En helt almindelig familie'. Der sad de og både græd og grinede sammen.
»Hun elsker filmen. Det har været helt vildt fedt at opleve, hvordan hun har taget imod den,« beskriver den 31-årige instruktør sin fars reaktion.
Malou Reymanns far hedder Helene Reymann og er kvinde – transkvinde. Og selv om filmen ikke handler om Helene, er der mange ligheder.
Da Malou Reymann var 11 år, fortalte hendes far, at hun gerne ville skifte køn. Det samme sker for 11-årige Emma og hendes 14-årige storesøster, Caroline, i filmen.
»Bare den her uge har hun set filmen fire gange i biografen,« fortæller Malou Reymann om sin fars reaktion på filmen.
Og det er ikke blot Helene Reymann, der er begejstret. Det samme er nærmest samtlige filmanmeldere i det danske medielandskab.
B.T.s egen filmanmelder har givet den fem ud af seks stjerner. Det samme har Jyllands-Posten og Soundvenue, mens den scorer fire ud af seks hos DR og en masse rosende ord hos både Berlingske og Information.
»At der kan komme noget så ægte rørende ud af sådan en dramakønskomedie, gør Malou Reymann til en ny dansk instruktørstjerne,« skriver Informations kulturredaktør, Katrine Hornstrup Yde.
»Et af de allerbedste danske familiedramaer længe,« skriver anmelder Katrine Sommer Boysen i Jyllands-Posten.
»Jeg havde ingen idé om, hvordan det ville gå, men jeg kan virkelig mærke, at folk er berørte af, at jeg vælger at stille mig frem og fortælle noget, der er så personligt,« siger Malou Reymann.
Men det stopper faktisk ikke her. Også i transmiljøet har der kun været ros at finde.
»En far til en transperson sagde til mig, at det var stort for ham at se filmen,« fortæller hun om en episode, efter filmen blev vist under dette års vinterversion af Pride-ugen i København.
»Der var også en transkvinde, der spurgte mig, om jeg havde nogle råd til, hvordan hun bedst håndterer det, da hun også har en datter,« fortsætter Malou Reymann.
Det er faktisk svært at finde nogle negative kommentarer, selv om de uundgåeligt vil være der. Sådan er det, når man fortæller en historie, der ligger langt væk fra, hvad de fleste mennesker kender til.
Men netop fordi det er en verden, som meget få stifter bekendtskab med, er det vigtigt at vise den, mener Malou Reymann.
»Det var vigtigt for mig at lave en film, der har noget humor i sig, som kan afvæbne den her angst, der kan være ved at tale om transpersoner. Det er en verden, der kan være svær at forholde sig til for nogle mennesker,« siger Malou Reymann.
Samtidig er det vigtigt for hende at normalisere den type film.
»Det er lidt skørt, at man kalder det en LGBT-film eller en transfilm. Det er jo bare en film,« siger hun.
Hun håber, at filmen kan skubbe os i retning af et samfund, hvor transpersoner bliver set på som enhver anden person.
»Det, at jeg har portrætteret en transkvinde i den her film, er ikke et billede på alle transpersoner i Danmark. Det er meget vigtigt for mig, at det bliver en karakter – som alle andre i filmen – med samme individuelle nuancer,« siger hun.
