Elsker du insider-historier om det britiske kongehus, skal du sætte et stort fedt X i kalenderbladet for august.

Her udkommer en ny bog, som ifølge forfatteren selv rummer talrige afsløringer.

Bogen får titlen, ‘Meghan And Harry: The Real Story’ (Meghan Og Harry: Den Rigtige Historie) og er skrevet af den 70-årige Lady Colin Campbell, som har skrevet flere bøger om det britiske kongehus.

Heriblandt 'The Untold Life of Queen Eliszabeth:The Queen Mother' og 'Diana In Private' om henholdsvis Dronning Elizabeth II og Prinsesse Diana.

Harry og Meghan udkommer til august med deres egen bog, 'Finding Freedom’, skrevet af forfatterne Omid Scobie og Carolyn Durand.
Harry og Meghan udkommer til august med deres egen bog, 'Finding Freedom’, skrevet af forfatterne Omid Scobie og Carolyn Durand. TOBY MELVILLE

Lady Colin Campbell kan ikke afsløre, hvornår i august hendes bog udkommer, men varsler, at det bliver samtidig med Harry og Meghans egen bog, ‘Finding Freedom’ der ligeledes er planlagt at udkomme i den sene sommermåned

Lady Colin Campbell fortæller til Daily Mail, at bogen er »fuld af afsløringer«, og at hun blandt andet har indsamlet sin empiri til bogen fra kilder tæt på det kongelige par:

»Jeg har haft medlemmer af Markle-familien (Meghans familie, red.) boende, men jeg siger ikke noget, før vi nærmer os udgivelselsdagen,« siger den hemmelighedsfulde forfatter.

Ud over at have Meghan Markles familiemedlemmer boende, har 70-årige Lady Colin Campbell fået hjælp af sine to adoptivsønner Dimitri og Michael.

NEIL HALL

De to medvirker i et MTV-realityprogram sammen med Meghans nevø, Tyler Dooley, og han har angiveligt været hjælpsom med at fortælle gode insider-historier om parret.

Lady Colin Campbell bærer titlen 'Lady', fordi hun har været gift med Lord Colin Ivar Campbell, som var søn af den 11. hertug af Argyll.