Tidligere på året deltog Thomas Helmig i fejringen af Dronning Margrethes 75 års fødselsdag i Musikhuset i Aarhus. Her ses han med hustruen Renée Toft Simonsen
Tidligere på året deltog Thomas Helmig i fejringen af Dronning Margrethes 75 års fødselsdag i Musikhuset i Aarhus. Her ses han med hustruen Renée Toft Simonsen Foto: Henning Bagger

Dette efterårudkommer der hele to biografier om Thomas Helmig. Den ene, hans egen, går meget tæt på

Efterårets bogsæson står derude og banker på. Sjældent, om aldrig, er der udkommet så mange biografier i Danmark på samme tid. Midt i hvad der tegner til at blive en efterårsstorm i den danske bogbranche, står Thomas Helmig som centrum i et mindre ’slag’ i kampen om de danske boglæsere.

Næste mandag, d. 24. august, udkommer Søren Anker Madsens biografi ’Thomas’ (Lindhardt og Ringhof), der bygger på allerede offentliggjorte skrevne kilder om den aarhusianske popsanger.

2. november udkommer ’Helmig og kærligheden’ på Gyldendal. Det er Thomas Helmigs egen bog, skrevet på baggrund af samtaler mellem Thomas Helmig og journalist og forfatter Kirsten Jacobsen.

’Jeg er selv fan af Thomas’

Sidste efterår læste Søren Anker Madsen alle fødselsdagsportrætterne, da Thomas Helmig fyldte 50. Da han samtidig fandt ud af, at Helmig i efteråret 2015 ville tage på en soloturné i forbindelse med sit 30 års jubilæum, besluttede han at opfylde sin gamle drøm om at skrive bogen om manden, der har solgt mere end en 1,5 mio. album.

2014. Stadig skarp. Thomas Helmig 50 år.

Da Søren Anker Madsen henvendte sig til Thomas Helmigs management, fik han følgende besked:

’Thomas afviser blankt at medvirke til en biografi eller lignende, han ser den slags som noget, man laver ved livets afslutning, ikke her midt i.’

Læs oogså:

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary er fredag til ferniseri

Læs også:

couple

Thomas Helmig har efterfølgende ikke besvaret en henvendelse fra forlaget. Ikke desto mindre udkommer den anden biografi altså snart.

»Det havde været fedt, hvis han havde villet medvirke. På den anden sige har det givet mig friheden til at skrive den bog, jeg gerne ville skrive. Der er ikke nogen, der har skullet fortælle, hvordan den skulle vinkles. Da jeg selv er fan af Thomas, som jeg tidligere har interviewet flere gange, og selv er vokset op i samme periode, har jeg gerne villet genskabe en stemning,« siger Madsen til BT.

Spørgsmålet er så, om der er plads til hele to Thomas Helmig-bøger i et efterår, hvor der også udkommer bøger om danske musikere som Niarn, Allan Olsen, Dizzy Mizz Lizzy og Love Shop?

’Hans historie er jo fantastisk’

Hos Gyldendal er man ikke i tvivl:

»Jeg tror, at der rigelig plads til to bøger om Thomas Helmig. Hans historie er jo fantastisk. Og de to bøger er vidt forskellige. Vores er den eneste af de to bøger – og i øvrigt den første bog nogensinde – Helmig selv medvirker i. Det er Helmig selv, der fortæller fra start til slut. Om hele sit liv og sine tanker. Lindhardts er en gennemgang af Helmigs liv og historie, der er bygget omkring data - en udvidet tidslinje, som han ikke selv har været inde over overhovedet. Hvis man vil rigtig tæt på Helmig, skal man have fat i vores bog,« siger projektleder Søren Gaden, Gyldendal til BT, og tilføjer:

»Men det er selvfølgelig lidt ærgerligt, at de udgiver en Helmig-bog bare en måneds tid før, vi udgiver den første bog nogensinde, som Helmig selv medvirker i.«

Også ’Thomas’-forfatteren Søren Anker Madsen håber, at der er plads til begge bøger.

»Jeg tror, de to bøger supplerer hinanden udmærket. Jeg har prøvet at sætte Thomas ind i en tidsmæssig ramme. Genskabe stemningen fra 80erne og 90erne. Jeg har betragtet ham udefra, måske mere som et fænomen, hvor den anden lyder til at være mere privat. Jeg refererer kun til det privatliv, der har betydning for hans musik.«

1986. En ung Thomas Helmig bliver gift med Søs Fenger.

Salomonsens og Helmigs affære

Du nævner f.eks. med reference til en Se og Hør-historie fra 1989, at Helmig havde en affære med Sanne Salomonsen?

»Det har den betydning, at han skriver en masse musik til hende i den periode. (Bl.a. til solo-abummet ’Kærligheden kalder’, red.) Uden at vide det helt sikkert, tror jeg, at der er en del sange til Sanne på ’Løvens hjerte’. Af samme grund citerer jeg en del fra Renées (Thomas Helmigs nuværende kone, red.) bog. Der er mange private oplysninger, som kan aflæses én til én i hans musik i samme periode. I øvrigt nævner Renée Toft Simonsen Thomas og Sannes forhold i biografien ’Renée - at finde hjem’. Hun skriver bare X,« siger Søren Anker Madsen.

2000. Thomas Helmig og Renée Toft siger ja til hinanden i Thorslev Kirke med efterfølgende fest på Kokkedal Slot.

Bogen ’Thomas’ indeholder referencer til de mange interview, Thomas Helmig og andre omkring ham hargivet i tidens løb. Fortællingen er holdt i rimelig stramme tøjler: der er historien om musikeren Thomas Helmig, der vokser ud af sit band Elevatordrengene, ind i den gyldne 80er æra i dansk rock og senere bliver landets førende popmusiker og -komponist - og ældes.

Hos Gyldendal lover Søren Gaden, at den kommendebog ’Helmig og kærligheden’ kommer tættere på Thomas Helmig, end nogen endnu har været.

»Jeg tror, at mange vil blive overraskede over, hvor åben han er omogså de mere private sider, som vi aldrig har hørt om før. Han fortæller i bogen bl.a. om at finde sig selv, om sine musikalske helte, om sin berømmelse, om parforhold og spillet mellem mænd og kvinder, lidt om børnene, lidt om stoffer og alkohol, lidt om skilsmisser, lidt om kunst og litteratur. Og ja, man bliver i bund og grund bare rigtig meget klogere på Helmig og finder ud af, at han er lun, reflekteret, jordnær, begavet og givende,« siger Søren Gaden.

2002. Thomas Helmig i topform på Skanderborg Festivalen.

BT har uden held forsøgt at få en kommentar fra Thomas Helmig selv via hans pladeselskab Sony.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.