Den amerikanske popdronning Madonna er ikke fan af den amerikanske præsident, Donald Trump.

Noget, som hun angiveligt skulle have givet udtryk for allerede i 90'erne. Det afslører en ny bog, som udkommer i næste uge.

Det skriver det britiske medie The Independent.

I den nye bog 'Too Much and Never Enough', som er skrevet af Donald Trumps niece, Mary Trump, kommer der eftersigende flere afsløringer på bordet om den amerikanske præsident.

74-årige Donald Trump.
74-årige Donald Trump. Foto: SAUL LOEB
Vis mere

Én af dem handler om en mislykket forespørgsel, som Donald Trump i 90´erne skulle have sendt Madonnas vej.

Her skulle han ifølge Mary Trump have spurgt den amerikanske superstjerne, om de to skulle gå ud på en date sammen, men der var Madonna dog ret klar i mælet: Det mente hun ikke, at de skulle.

Og derfor sendte hun et 'nej' tilbage til Donald Trump, som ifølge bogen tog afslaget meget personligt.

I den forbindelse skulle Trump have placeret Madonna i en kategori over de kvinder, der ikke ville gå ud med ham.

En kategori, som Mary Trump beskriver som 'de værste, grimmeste og tykkeste kvinder, han nogensinde har mødt' ifølge Donald Trumps egne ord.

Herefter havde Donald Trump brugt Madonnas måde at tygge tyggegummi på som årsagen til den manglende date. En måde, han efter afslaget beskrev som værende 'utiltrækkende'.

Bogen 'Too Much and Never Enough' af Mary Trump udkommer 14. juli.