I dag er Nukâka Coster-Waldau, som mange sikkert ved, gift med Nikolaj Coster-Waldau, men i sin ungdom var hun i et lesbisk forhold nogle år.
»Uden at det skal være en sensation, så kan jeg fortælle, at jeg var kæreste med en pige i fire år, da jeg var ung,« siger skuespillerinden i et nyt interview og udybber grunden til, hun står frem med sin fortid.
Hun siger i interviewet med Alt for damerne, at hun fortæller om forholdet, fordi folk stadig føler sig forkerte, når de ikke er gift med en af det modsatte køn.
49-årige Nukâka Coster-Waldau fortæller desuden, at hun oplever, at seksualitet i det hele taget er noget, man prøver at gemme væk.
Selv når man ser det hos små børn, der leger 'numselege.'
En anden ting, som undrer skuespillerinden, er, at folk ikke har nogen pli, når man fortæller, man har været i et forhold med en af samme køn.
Så kan de finde på at spørge ind til, om man 'savner sex med en pige', og 'hvem der var manden/damen i forholdet', siger hun.
I et tidligere interview, som skuespillerinden lavede med Femina i 2017, satte hun ord på, hvordan hende og ægtemanden fungerer sammen i et forhold.
»Grunden til, at vi har været sammen i tyve år på trods af flere udfordrende perioder, er, at vi har valgt at kæmpe for det. For vi vil hinanden og har en dyb respekt for og kærlighed til hinanden. Og med alderen er det jo også blevet sådan, at vi rummer hinandens forskelligheder mere og mere,« sagde hun dengang og uddybede:
»Vi er forskellige, og det er godt, for vi inspirerer og lærer meget af hinanden, også selv om det nogle gange er sindssygt irriterende. Men når han bliver for irriteret på mig eller omvendt, opfordrer jeg til, at vi skifter ordet irriterende ud med fascinerende, så bliver det lidt mere kærligt. Medmindre man er for irriteret.«
Nukâka Coster-Waldau har fået to børn sammen med sin mand.
Det er døtrene Safina og Fillippa, som ægtemanden eksempelvis hyldede på sin Instagram-profil ved hver deres fødselsdag sidste år.